Billetter fra DKK 450,00
Du inviteres til en dag med forløsende saunagus, yin yoga og journaling. Der er fokus på at sænke tempoet, lytte til dit indre og være i nuet, så du kan gå ugen i møde med fornyet ro. Praksisformerne i løbet af dagen, er nøje udvalgt til at stimulere dine sanser, skabe jordforbindelse, og forløse anspændtheder, følelser eller andet der har brug for forløsning.
Gennem saunagus med æteriske olier kan fysiske og mentale anspændtheder slippe, og varmen kan hjælpe dig med at "komme ud af hovedet, og ned i kroppen". I den 75 minutters lange yin yoga sekvens vil dit nervesystem blive afbalanceret, og efterlade dig dybt afslappet. Den afsluttende session med journaling er en rejse gennem dit sind, der lader dig udforske dit indre, og hjælper dig med at finde svarene dybt i dit hjerte.
SAUNAGUS/RITUAL
Saunagus med æteriske olier er en sanselig oplevelse, der lader dig vende opmærksomheden indad. Sænk farten og oplev fornyet livsenergi. Varmen kan hjælpe dig med at "komme ud af hovedet, og ned i kroppen".Anspændtheder kan slippe, mens varmen lader dig fokusere på åndedrættet og afbalancerer dit nervesystem. Der vil være 4 runder i saunaen af ca. 12 min. varighed, hvor der vil blive serveret snacks i pauserne imellem, og være mulighed for dyp i koldvandskar eller bad i kold bruser.
YIN YOGA
Yin yoga lader dig komme helt ned i gear, ved bl.a at aktivere dit parasympatiske nervesystem, der giver dig en dyb følelse af indre ro og velvære. Der fokuseres på lange og dybdegående bindevævsstræk, i siddende eller liggende stilling af 3-10 minutters varighed. Strækkene kan løsne op for spændinger, både mentale og fysiske.
Der benyttes guidede meditationer i yogaen undervejs, som støtter opbyggelsen af en meditativ tilstand, der øger kropsbevidsthed og nærvær. Alle kan være med uanset erfaring/niveau.
JOURNALING
Journaling er at praktisere selvomsorg. Det kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine følelser, holdninger, mål, ønsker og drømme, hvilket fører til klarhed og ro i sindet. Du vil afsløre forhindringerne der står i vejen for din blomstring og afstemme med dit højere selv. Du vil blive støttet i, bevidst at omfavne din Dharma (dit sandeste jeg, dit dybeste kald), ved at spørge dig selv til råds.
Svarene findes allerede indeni dig. Dit hjerte og din sjæl er bekendt med næste skridt. Tør du lytte? Ved at skrive alle dine bekymringer og tanker ned, giver du slip på dem, og lader dig forbinde med din egen sandhed og intuition. Du får klarhed over hvem du er, og hvad du vil i fremtiden, så du kan leve det mest meningsfulde liv for dig.
PROGRAM:
kl. 11.30-13: Saunagus (inkl. snacks)
kl. 13-13.40: Bad, omklædning og frokost (medbringes selv)
kl. 13.40-14.25: Journaling og te
kl. 14.25-14.35: Pause
kl. 14.35-15.50: Yin yoga
kl. 15.50-16: Farvel og tak for nu
STED:
Rört
Vermundsgade 13
2100 København
DATO:
Søndag d. 4. juni 2023 kl. 11.30-16
MEDBRING
2 håndklæder til saunagus og bad
Evt. badesandaler og badekåbe
Vandflaske og frokost. Pen og papir
Der er yogaudstyr til rådighed
SPØRGSMÅL/INFO:
PRIS:
675kr
Rabat: 575 kr. ved køb af mere end én billet.
(Gælder både til samme event eller flere forskellige events)
Earlybird: 450 kr. ved køb af billet inden onsdag d. 11.04.23
Ønsker du at købe billet til mere end ét event og få rabat, bedes du sende din forespørgsel pr. mail. 2 billetter til samme event kan godt købes her på billetto. Ved køb af billet via e-mail, spares billetto gebyr.
AFMELDING:
Tilmelding er bindende og beløbet ikke-refunderbart, ej heller muligt at benytte billetten til andet event.
Du er altid velkommen til at give din billet videre eller sælge den selv.
UNDERVISER/FACILITATOR
Mit navn er Isabel Engel. Jeg er 36 år, yogalærer, gusmester og mor til to piger. Jeg er certificeret i Yin Yoga og mindfulness meditation fra Cathrine Koefoed, og har deltaget i Yoga Nidra kursus.
Yin yoga for mig er en selvkærlig praksis, der forbinder din krop med sind og sjæl. Mit ønske er at skabe et trygt rum, der kan lade dig finde din indre ro og glæde. I min yoga undervisning bruger jeg afspænding, mindfulness meditation, mantra, breathwork, musik, æterisk olie og vindklokke, alt sammen for at skabe en oplevelse af nærvær og ro.
I saunaens varme bruger jeg afslappende musik, og æteriske olier til at skabe et rum for velvære. I mine saunaritualer, bruger jeg en smule sang til at skabe både indre ro og kropsbevidsthed, men også at give mine gæster netop den følelse fællesskabet tilbyder- nemlig samhørighed. Min tilgang er jordnær og afslappet.
Rört Rört, Vermundsgade 13, 2100 København
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Billetter fra DKK 450,00