Log ind / Opret

Scenen på Halvandet præsenterer: "Forvrængnings" healing m. Tue Track

01 jun 2017 kl. 19:30 - 21:30

Halvandet, Refshalevej 325, 1432 København


Den 1. juni vil Tue Track levere ren lise for sjæl og krop til de Distortion-trætte, mens solen går ned henover det smukke spot på Refshaleøen og byens tage.

Hvis man har fået nok af Distortion i byens gader og stræder, kan man nyde et break, når Tue Track giver healing til øregangene og forkæler med et lækkert vinyl DJ set.

Anders Brixen Kristiansen er bedst kendt under sine alias'er Tue Track og Track72 og sin medvirken i gruppen Malk De Koijn. Tue Track er en del af livegruppen Booty Cologne, der i 2007 udgav deres første plade "2007 B.C", og aktivt medlem af den legendariske hip hop gruppe Nobody Beats The Beats og PONYBLOD.

DJ-settet starter kl. 19.30.

Billetpris kr. 100
Billetpris i døren kr. 135

Transport:
Transporten til Halvandet kan snildt foregå på cykel. Kommer man fra Indre By, kan man cykle over Inderhavnsbroen og være på Halvandet på blot 10 minutter. Er man den mere magelige type, kan der via Billetto bookes sejlads som afgår fra Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset kl. 17.45 og sejler direkte til Halvandet. Der vil være afgang fra Halvandet ca. kl. 22.15.

Billet til sejlads OG koncert: kr. 150 kr.

Sejlads: Pris i båden: 50 kr. pr. vej (hvis der vel at mærke er plads i båden)

Partoutkort: Et begrænset antal Partoutkort sælges til alle 13 torsdagskoncerter på Halvandets nye scene. Partoutkortet koster 700 kr. og giver desuden specialtilbud på øl og vin i Scenebaren.
Køb Partoutkort her: https://billetto.dk/e/torsdagskoncerter-pa-halvand...

Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikke til Halvandet og det er muligt at købe dejlige drikkevarer og mad i barerne.


Torsdagskoncert Tue Track

DKK 100,00 + DKK 7,49 gebyr


Torsdagskoncert med middag

DKK 250,00 + DKK 12,74 gebyr


Sejlads fra Kvæsthusmolen kl. 17.45

DKK 50,00 + DKK 5,74 gebyr