Schackenborg Slot er pyntet op til jul

15 dec 2019 kl. 10:00 - 15:30

Schackenborg Slot, Schackenborg 2, 6270 Tønder

I forbindelse med julemarkedet er slottet også åbent for besøg, hertil koster billetten 75 kr. for voksne, børn under 16 år er gratis. Der er gratis adgang til det udendørs julemarked.

Indenfor på slottet er der julepyntet i samarbejde med Rosendahl i 3 stuer samt i riddersalen på første sal.

Bliv inspireret til julesammenkomsternes borddækning med Kähler Designs Hammershøi julestel og Bjørn Wiinblad Denmarks Guirlande-stel, der viser tre forskellige bud på julens borddækning. Der er noget til enhver smag, hvad end man er til nordisk jul i lyse farver, metallisk jul med gulddetaljer eller den traditionelle røde jul.

I Den gyldne Salon står det magisk pyntede juletræ som centrum for julens traditioner, der vækker julestemningen, så kalenderen ikke hurtigt nok kan skrive d. 24. december.


Der er indgang til julemarkedet gennem portbygningen Schackenborg 2, Møgeltønder, 6270 Tønder. Parkering på p-pladsen overfor slottet. Toiletter forefindes ved p-pladsen.

Se mere på Schackenborg.dk