spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Schneidermann & Ramhede i "Mere Eller Mindre Jazz"

Afholdt event

Schneidermann & Ramhede i "Mere Eller Mindre Jazz"

Fra DKK 150,00

Sted

Dato

15 maj 2021 kl. 20:00 - 22:30

Beskrivelse

Kom og få en dejlig aften med bobler & vin i selskab med drengene fra Magtens Korridorer, som spiller nogle lækre jazz fortolkninger af elskede sang skatter. Vi tilbyder eget bord med vin eller bobler samt en snackkurv med lækre udvalgte snacks, der passer til musikken og vinen. Der er også mulighed for at købe billetter uden ekstra tilkøb.

(alle corona restriktioner bliver naturligvis overholdt med god plads mellem alle)

Arrangør

Hvis væggene kunne tale

Hvis væggene i Vendelbohus kunne tale, ville de skildre en historie, som trækker tråde helt tilbage til midten af 1800-tallet. På denne side fortæller vi Vendelbohus’ historie fra 1850 til i dag.

Hotellet med teatersalen
Restauratør Houmann købte Hotel du Nord i 1850. Fem år senere indrettede Houmann byens første rigtige teatersal i hotellet med håb om en bedre økonomi. Det var dog kun få omrejsende teaterselskaber, der kom så langt nord på i denne tid, og først i 1871, da Hjørring fik en jernbaneforbindelse, begyndte det at hjælpe. Hjørring Håndværker- og Borgerforening købte i 1897 den forreste bygning og Sct. Olai fløjen af Hotel du Nord. Foreningen moderniserer restaurationslokalerne og indretter selskabslokaler. I samme årrække blev en teaterfond oprettet, og der blev afholdt mange fester og teaterbasarer på Hotel du Nord. Teaterbasarerne samlede penge ind til et velgørende formål, hvilket i en lang periode var en almindelig måde at skaffe penge på til fx Teknisk Skole, Håndværkerstiftelsen, Forsvarssagen mv. Hver basar havde sit eget tema, som omfattede alle lokaler på Hotel du Nord, samt havde optog gennem byen og optræden på flere scener. Teaterbasarerne var store publikumssucceser.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

En hest forklædt som zebra
I 1897 blev den italienske basar afholdt, som var en første til fordel for teateret og forbedringer hertil. Ved dette års basar havde man blandt andet genskabt Vesuvs krater, hvor man kunne erhverve sig pølser, som var stegt over lavaens varme. I tombolaen kunne man vinde hovedgevinsten, hesten Klavs – som havde fået flere funktioner under basaren, blandt andet også rollen som zebra. Under basarens optog gennem byen red Overkelneren fra Hotel du Nord på Klavs, som var blevet malet med sorte striber.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

Ved Suez-kanalens bredder
Teaterbasaren ”Ved Suezkanalens Bredder” forvandlede i 1906 Hotel du Nord til en nøjagtig kopi af vidunderlandet Egypten med pyramider og friser på væggene, og en lille ørken på første sal. De deltagende i optoget var klædt ud som egyptere, og havde en ged med sig, som de besøgende kunne vinde i basaren. Billetterne til årets basar kostede 35 øre for voksne og 20 øre for børn.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

En ny teatersal indvies
Et nyt teater bygges – tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen som tilbygning til Hotel Du Nord. Arkitekten Vejby Christensen, som havde arbejdet for Vilhelm Dahlerup (Det kongelige Teater og Pantomimeteatret), blev senere indkaldt, og teaterbygningen kunne nu modtage turnerende forestillinger blandt andet fra Det Kongelige Teater. Teatersalen blev indviet d. 8. oktober 1907. Teatersalen har lige siden fungeret som hjemsted for Hjørring Teater v/Hjørring Teaterforening. Teatersalen er unikt koncertrum med gode lys- og lydforhold. Teateret har et scenegulv, som skråner mod publikum, samt noget så sjældent som et rigtigt teatertårn – så sætstykker og kulissetæpper hurtigt kan hejses til vejrs og andre sænkes. Det hele foregår med snoretræk, som på det kongelige teater.

Foto: Vendsyssel Historiske Museum


Blandt løvhytter og geishaer
Teaterbasaren i 1914 havde den officielle titel: ”Den opgaaende Sol”. Teateret fremstod som japansk gadeparti med løvhytter, thehuse og ”geishaer”. Revyforestillingen ”Den gule Fa’r” blev afholdt, og i årets blæksprutte var det muligt at læse, at: ”En Publikum’er i Teatret i Aftes mente at se en opgaaende Sol nede foran Scenen, men ved nærmere Undersøgelse viste det sig blot at være Pianisten, Dyrlæge Thomsens skallede Isse”.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

Ædt af flammerne
Hotel du Nord nedbrændte i 1957 – kun teatersalen fra 1907 overlevede flammerne grundet en forsvarligt låst brandlem. Den 18-årige smørrebrødselev Rita Palmer Hansen mistede på tragisk vis livet og siges i dag at være stedets venlige spøgelse.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

  

Vendelbohus opstår af asken
Lokalbefolkningen begyndte efter branden at samle penge ind til en genopbyggelse af teateret, og i december 1959 kunne teateret atter slå dørene op for publikum, nu under navnet Vendelbohus. Vendelbohus blev bygget som en ramme omkring teatersalen, som er bevaret i sit oprindelige udtryk. Tanken bag navnet var, at det skulle være Vendelboernes hus, og et hus med mange anvendelsesmuligheder. Navnet ”Vendelbohus” var ikke så populært i starten – Mange fandt navnet tungt og besværligt, og undrede sig over nødvendigheden af et navneskift. Andre foreslog i stedet navnet ”Norden”, da navnet Vendelbohus var helt umuligt at rime på.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum

Teateropsætningerne, der blev store succeser
Vendelbohus bliver rammen om Hjørring Teater, som får tilladelse til at opføre Thorbjørn Egners ”Folk og Røvere i Kardemomme by”. Dramatikeren blev modtaget på stationen, som var blevet omdøbt Kardemomme By i dagens anledning. Opsætningen var så godt fremført, at den efterfølgende sikrede Hjørring Teater Danmarkspremieren af Egners andet stykke: ”Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven.” Butikkerne i byen blev pyntet i samme tema som stykket, og skuespillerne deltog i juleoptoget. De to stykker er sidenhen blevet fremført i Hjørring mange gange.

Foto: Vendsyssel Historiske Museum


Et nyt teaterliv
Turnerende teatre begyndte at besøge byen, og byen etablerede derfor i 70’erne og 80’erne nyt teaterliv med afsæt i Hjørring Teater i form af Hjørring Friluftsteater, Amatørscenen, Sysselscenen, Vendsyssel Egnsteater og Hjørring Sommerspil. Fra 1973 indtages Teatersalen af Hjørring Revyen.

Fotos: Axel Søgaard & Vendsyssel Historiske Museum

Nye ejere
Vendelbohus blev købt i 1996 af Hjørring Kommune, der er nuværende ejer. Grundet forpagtningsaftale blev ansvaret for den daglige drift først overleveret til Hjørring Kommune i 2008. I 2019 skrev Den selvejende institution Vendelbohus under på en erhvervslejekontrakt, og overtog driften af Vendelbohus. Den selvejende institution Vendelbohus arbejder aktivt på at bevare og udvikle huset med respekt for husets historie og alle de gode tiltag, der er og har været. Hotel du Nord/Vendelbohus har siden starten af 1900-tallet afholdt alt lige fra blomsterudstillinger, fastelavnsfester og basarer til koncerter og stand-up. Huset anvendes i dag også til mange andre ting – forskellige kor, aktive kvinder, foreninger, klubber og mange flere har deres daglige gang på Vendelbohus.

Fotos: Vendsyssel Historiske Museum & Vendelbohus

Lokation

Vendelbohus Vendelbohus, Nørregade 22, 9800 Hjørring

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .