SCOTT HAMILTON (USA)

28 mar 2014 kl. 20:30 - 22:30

Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft

SCOTT HAMILTON- SWEDISH BALLADS... & MORE


Entré 110 kr. (medl 80 kr.)
(medlemsrabat gives retur ved indgangen)

Billetsalg fra Turistkontoret tlf. 8634 1400 eller online:

www.billetto.dk/scott

'Det er virkelig verdensklasse det her! Faktisk passer det mere til Copenhagen Jazzhouse end lille Ebeltoft, men vi er ydmygt taknemmelige' udtaler kulturhusleder Kristian Krog.

Albummet starter med den svenske folkemelodi Ack Värmeland Du Sköna eller Dear Old Stockholm - kært barn har mange navne – og stemningen er sat. Der er en tidløs kvalitet over mange af de melodier, vi i dag kalder standards. De har stået deres prøve og fortsætter med at være en vigtig kilde som inspiration for generationer af jazzmusikere. De fleste af stykkerne på denne indspilning kan sagtens medtages i denne kategori. Den amerikanske tenorsaxofonist Scott Hamilton og den svenske pianist Jan Lundgreen har valgt repertoiret – syv numre, der på en eller anden måde er relateret til Sverige.

Dear Old Stockholm blev først indspillet og gjort berømt ud over Sveriges grænser af Stan Getz – hans udgave,, i samarbejde med pianisten Bengt Hallberg er fra 1951. Siden har bl.a. Miles Davis indspillet nummeret, og nu har Scott Hamilton skabt endnu en klassisk og mageløs fortolkning. Swing in F er et simpelt lille stykke skrevet af swing-klarinettisten Ove Lind, indspillet første gang i 1953, men det var pianisten Teddy Wilson, der små 20 år senere gjorde den berømt ud over landets grænser. Den svenske sangskriver Ulf Sandström komponerede i 1953 den indtagende You Can’t Be In Love With A Dream, der mest er kendt blandt connais- seurs, men den vil med denne udgave nå meget længere ud. Trubbel, komponeret af den legendariske svenske sangskriver Olle Adolphson, er blevet indspillet talrige gange og ikke udelukkende af svenske musikere – komponistens egen favorit er en indspilning med Michel Petrucciani, mens denne cd’s pianist synes bedst om udgaven med Monica Zetterlund. Stockholm Sweetnin’ er en af Quincy Jones’ første vigtige kompositioner, der blev indspillet i Stockholm i 1953 med musikere som Clifford Brown, Art Farmer og Arne Domnerus, og melodien blev hurtigt en jazz-klassi- ker, der stadig spilles. Min Soldat er en populær sang af Nils Perne (aka “Jokern”) fra 1940, der oprindeligt blev indspillet af refræn-sangerinden Ulla Billquist, men fik et nyt liv, da den i 1970’erne blev brugt som titel- melodien i en TV-serie, ”Någonstans i Sverige”, der omhandlede Sverige under anden verdenskrig. Albummet afsluttes, meget passende, med Blues in Octaves, et typisk nummer af pianisten Jan Johansson, der var en af skandinavisk jazz’ sande sværvægtere, hvis ry år efter år er vokset siden hans alt for tidlige død i 1969.

Det er en fornøjelse at høre Scott Hamilton i storform, inspireret af det nordiske, indfølende med et roligt og modent overblik i tæt samspil med Jan Lundgren, bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Kristian Leth. Det er tydeligt, at alle involverede havde det rigtig godt i studiet, og ideen med at indspille det ”svenske” materiale virker helt indlysende. Scotts kærlighed til Sverige har varet siden hans første besøg for over 30 år siden. Dér har han mange venner og fans, der har fulgt ham tæt gen- nem årene, og Scott har altid interesseret sig for talentfulde musikere og fantastisk musik uanset oprindelse. Som de fleste mennesker husker han ting, der er meningsfulde for ham, og hans kendskab til Sverige og histo- rien om jazz, musikere m.v. er imponerende. Denne viden har gjort det let at vælge det gode repertoire og har i højeste grad retfærdiggjort denne dejlige indspilning.

Scott Hamilton (ts), Jan Lundgren (p), Jesper Lundgaard (b), Krestian Leth (d).

Billet

Salg lukket