spring til hovedindhold
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

SCREAMING FESTIVAL

Afholdt event

SCREAMING FESTIVAL

Fra DKK 180,00

Sted

Dato

29 okt 2023 kl. 17:00 - 23:30

Beskrivelse

SCREAMING FESTIVAL - en årlig begivenhed for musik og litteratur:

Forlaget Screaming Books afholder sin første årlige litteratur- og musikbegivenhed SCREAMING FESTIVAL. En begivenhed, der har til formål at markere forlagets aktuelle bogudgivelser, fejre publikationen af et årligt tilbagevendende litteraturmagasin/årsskrift og hylde kulturelle genrer på tværs af hinanden. Skønlitteratur, musik og lyrik kommer i fokus i Kulturhuset Islands Brygge for et nysgerrigt publikum i alle aldre.

Tanken bag SCREAMING FESTIVAL er at skabe en årlig markering, hvor forfattere, alternative musikere, læsere og andre interessenter mødes. Der vil være forfatterinterviews, Q&As, musikalske indslag, oplæsninger samt bog- og magasinsalg. Kort fortalt, en begivenhed, der aktiverer litteratur, musik og kultur.

Nedenfor følger en nærmere præsentation af aftenens indhold i henholdsvis Koncertsalen og Lysthuset. De optrædende offentliggøres løbende i løbet af uge 39.

__________________________________________

SORTHANDSK (unplugged + special guest)
I efteråret 2021 udgav SortHandsk deres selvbetitlede debutalbum. Albummet var kulminationen på en række singleudgivelser, der satte et markant aftryk på den danske rockscene. SortHandsk bringer nemlig noget nyt til bordet. Dels opererer trioen indenfor en genre, der ikke er eller har været repræsenteret tilstrækkeligt på den danske musikscene, men også det lyriske univers og bandets mission om fokus på menneskelig tilstedeværelse og nærvær, giver genlyd i et unuanceret musiklandskab.
Den musikalske røde tråd er bundet op omkring Marwans skarpe tekster og grænsesøgende flow, alt imens der sædvanligvis leges med genreaspekter fra både rock, hiphop og metal. Men bandet udfordrer formaterne yderligere og vælger denne aften at bringe Marwans lyrik helt i fokus ved at optræde i en eksklusiv unplugged opsætning.
Link: sorthandsk
__________________________________________

EWAN MORRISON
(SCO)
Ewan Morrison er en prisvindende forfatter og essayist, som Booker Prize-dommer Stuart Kelly beskrev som: ”the most fluent and intelligent Scottish writer of his generation”.
Ewans ottende roman, den sorthumoristiske dystopiske thriller ”Sådan overlever man alt”, blev udgivet herhjemme af Screaming Books til fremragende anmeldelser. Romanen er en hjerteskærende lockdown-fortælling og samtidig et rørende varmt portræt af en sarkastisk teenager.
Tidligere har Ewan Morrison vundet Saltire Society Scottish Fiction Book of the Year, Book of the Year Fiction Prize og Glenfiddich Scottish Writer of the Year.
Når Ewan Morrison gæster Screaming Festival og Danmark for første gang, så bliver det med en talk han har tituleret ”den optimistiske nihilist”, omhandlende Generation Z og dennes forførelse af nihilisme. Glæd jer!
Link: ewanmorrison.com
__________________________________________

HALA MOHAMMAD (SYR)
Hala Mohammed er en af Syriens mest anerkendte kvindelige digtere, der siden udbruddet af borgerkrigen i 2011 har opholdt sig i Paris. Her har hun opnået stor anerkendelse for sit virke og er blevet hædret med en række priser. Hun har blandt andet gæsteoptrådt på Institut du Monde Arabe og universitetet i Sorbonne.
Udover at have udgivet otte digtsamlinger har hun lavet dokumentarfilm om litteratur og fangenskab og grundlagde i 2014 Syrian Ciné Club.
”Lån Mig Vinduet” er hendes første udgivelse på dansk. Digtsamlingen kredser om længsel og erindring. Det vindue, der lånes, vender mod det borgerkrigshærgede Syrien, som digteren måtte forlade. Det er i eksilet, at det pludselig åbnes, og der strømmer lys ind fra et andet rum, der både er ude og inde. Erindringerne fra Syrien mødes med dagligdagens iagttagelser fra landflygtigheden. Digtene opererer på den måde både med en dobbelt tilstedeværelse og et dobbelt fravær og heri ligger deres styrke. Læseren forstår, hvor knust Syrien er, ikke fordi det pensles ud, men fordi det er en smertefuld konstant, der ofte mere anes end fortælles.
Link: Hala Mohammad
__________________________________________

ANGÅENDE MIG 
Køn, opvækst, sex, forfald og stolthed - og en uhørt kropslig ærlighed; Angående Mig er netop nu aktuel med sin debutplade, MANDEN I MIG.

Angående Mig har med hastige skridt besat den danske scene med sin helt egen lyd, der blander hiphoppens tunge 808, singer/songwriterens akustiske guitar og punkens absolutte vrede og desperation, der tvinger enhver lytter til rent faktisk at lytte.

MANDEN I MIG er et sonisk minimalistisk pop-album og en magtdemonstration i netop at turde favne alle yderpunkter af det protesterende indre - også alt dét, der eftertænksomt hvisker dig i øret. Angående Mig kan være kynisk ærlig, og dette album er et fantastisk godt bud på et nyt generationsalbum, hvor emner som krop, sex og provinsiel stolthed, bliver behandlet rørende, seriøst og indsigtsfuldt.
Link: Angående Mig
__________________________________________

METTE JENSEN HAYLES
Mette Jensen Hayles
udsendte den 29. september sin tredje roman ”Værgeløs”. Romanen udstiller menneskets egoisme og fortabte jagt på meningen med livet. Således er det, ud over at være en hjerteskærende fortælling om brudte relationer mellem forældre og børn, også en historie, der sætter spot på de fejl ’Systemdanmark’ begår igen og igen i fejlslagne forsøg på at hjælpe familier i opbrud.
Med sin på én gang poetiske og sanselige tilgang til sproget og kompromisløse behandling af temaer som tab, ensomhed, svigt og undergang har Mette Jensen Hayles med præcision tidligere blotlagt misbrugets natur og misbrugerens nedtur. En ublufærdig blottelse og skamløs selvudlevering løber som en rød tråd gennem Mette Jensen Hayles' forfatterskab. Hun er en eminent analytiker af den ynkelige offerrolle, antihelten og skurken, der brænder sine relationer ned på et bål af egoisme.
Link: Mette Jensen Hayles
__________________________________________

MALTE NORDTORP
Malte Nordtorps udtryk bevæger sig på tværs af sange, noveller, lyrik og sociale relationer. Han udkom med sit debutalbum under kunstnernavnet Knægt i februar - en række sange, der kredser om brud og rastløshed.
For tiden er han i gang med en novelle/lyrik-samling med arbejdstitlen En negl kan godt være en tropisk solopgang, hvor han bl.a. møder temaer som ensomhed, sorg og naturen med fantasi, magi og selvdestruktivitet. Udover at læse uddrag fra denne, vil han spille nogle sange fra sin kommende studieudgivelse Solskammen..
Link: Malte Nordtrop
__________________________________________

SILVESTRI & HASTRUP

I efteråret 2016 debuterede Rasmus Hastrup med novellesamlingen Liv på Screaming Books, og siden er det blevet til yderligere tre bøger, senest den anmelderroste Ur.
Fælles for de fire værker er en afsøgning af livet og mennesket, ofte i et sælsomt og let flimrende lys, og hvor Liv var en klassisk novellesamling, er Ur nærmere en roman. Det er som om maskerne i Hastrups værker for hver ny udgivelse bliver tættere. Forfatter A. Silvestri har sat ham i stævne på Screaming Festival til en snak om netop dette og de hundrede andre tråde, der danner mønstret i Rasmus Hastrups forfatterskab.

Links: A. Silvestri & Rasmus Hastrup
__________________________________________

__________________________________________
NB: Grundet den lave kapacitet i Lysthuset, anbefales publikum at møde op i god tid. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Lokation

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .