Showcase - ZK, Fouli, J-mix, Artigeardit, Omar, Bobby Shams, Katie Keller, Izzyy
Showcase - ZK, Fouli, J-mix, Artigeardit, Omar, Bobby Shams, Katie Keller, Izzyy
Fra DKK 60,00
Sted
Dato
Beskrivelse
Onsdag den 7. marts åbner Pumpehuset dørene til en aften med otte spændende artister. Det sker når ZK, Fouli, Artigeardit, Omar, J-Mix, bobby shams, Katie Keller og Izzyy fremviser deres talenter, både med sange man kender, men også med helt nyt materiale.
ZK
Med over 8 millioner streams på under et år, har ZK for alvor vist, at der blæser nye vinde på den danske urbanscene. Med sin unikke stemme udfolder Ishøj-rapperen sit tekstunivers med sin melodiske tilgang til rappen. Det store potentiale er tydeligt, og med sit flow og sine historier placerer ZK sig et sted, hvor få rappere i øjeblikket befinder sig i dansk hiphop. Rejsen for denne 17-årige rapper er først lige begyndt, og det bliver spændende at følge hans musikalske og personlige udvikling.
Fouli
Det hele startede for alvor i marts 2016, hvor Fouli sammen med duoen DC (Danni & Carmon), udgav tracket ’Vi Tales’. Sangen tæller lige over 1,5 mio. streams på Youtube. Således startede hypen omkring det tidligere Red Bull Sound Select-navn. I 2017 tog Fouli successen til nye højder med den storstreamende single ’Mon Poto’, og i januar i år fulgte Fouli igen op med ’Slap Af’, der fløj direkte ind på en top 10-placering på Spotify. ’Slap Af’ markerer næste skridt for den unge rapper, og der kommer mere ny, spændende musik i foråret 2018.
Artigeardit
Artigeardit er en ung og kompromisløs rapper. Han tager dig med til festen, morgenfesten og hvor vejen gennem ungdomstågen ellers fører ham hen. Tidligere på efteråret udgav Artigeardit singlen ’værformig’, som var første single fra den kommende plade. Artigeardit er af mange omtalt som den lyriske af de yngre rappere, som for tiden stormer frem på den danske musikscene. Og lyrisk tegner han sin ungdomsgenerations flygtige virkelighed, hvor weekendernes begivenheder overskygger hverdagens og skolens kedelige rutiner.
Omar
Siden Omar udgav sin første streetsingle ”Ik’ Tal Til Mig” er det gået hurtigt for den 20-årige vestårhusianer med somaliske rødder. I starten af 2017 blev han signet på PAIDMEN MUSIC og udgav sin officielle debutsingle ”Bar Sig Til” i foråret sidste år. Siden da har unge Omar været aktiv på singlefronten med yderligere tre singler. Her har han markeret sig med en anderledes og minimalistisk UK-/afroswing-lyd i forhold til den øvrige urbane scene. De minimale produktioner har tilligemed gjort, at han har kunne sætte ekstra fokus på sin unikke vokal.
J-Mix
Cannibal Records-holdet har haft speederen i bund, siden de til sidste års Distortion etablerede sig som et crew, man gør klogt i at følge. Kollektivets tre ret så forskellige medlemmer, Icekiid, Hakeem og J-Mix, bidrager hver især med en særegen lyd. J-Mix' lyd er et mix af old-school hiphop, g-funk og mere feststemt hiphop. Han er mesteren af bars, hvilket kommer til udtryk i blandt andet singlen ’Holy Moly’, hvor også Hakeem er med.
bobby shams
Første single fra bobby shams hed ’Blå’ og udkom i slutningen af 2017. På singlen ’Blå’ tager bobby shams dig med ind i et hårdt gademiljø, der fylder meget i hans liv, men også i medierne lige nu. bobby shams hiver dig ind i det miljø, alle snakker om, men kun få kender til og er en del af. ’Blå’ er således første udspil fra lyrikeren med noget på hjerte, og der er meget mere i vente.
Katie Keller
Med sit rå, sexede og ligefremme udtryk gør Katie Keller sig til en bemærkelsesværdig artist på den danske musikscene. Katie har tidligere lavet numre som ’Snakker For Meget’, ’Jeg Sagde Det’, ’Supermand’ og selvfølgelig ’Eller Ik’, som har været hendes største nummer til dato. På Katies seneste single ’Erstatning’ kom hun med en ny lyd, som hun selv føler sig mere hjemme i.
Izzyy
23-årige Izzyy er den ultimative afrosanger. Alle elementer i Izzyys musik karakteriserer ham på en meget speciel måde. Udover selve musikken er hans påklædning til mange af sine live shows nemlig ligeså afrikansk, som lyden der strømmer ud af spillestederne og natklubbernes højtalere. I det hele taget er Avedøre-stjernen et unikum at opleve live. Han tropper op i sit førnævnte outfit med sin trofaste DJ og udfører karismatiske sommervibes finesset af sin enorme energi og udholdenhed på scenen. Dette er dog kun den ene side af Izzyy, da han også har en mere dyster og trappet side. Han viser bl.a. sin trappede side på sit hit "Ram Den Mil" og på sin seneste single "Sikker".
Arrangør
Lokation
Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Showcase - ZK, Fouli, J-mix, Artigeardit, Omar, Bobby Shams, Katie Keller, Izzyy
Fra DKK 60,00