Velkommen til en verden af ledninger, blinkende dioder og knapper. Velkommen til Simon Littauers selvbyggede, håndlavede elektroniske musik. Han skriver sin musik og performer live på en modular synthesizer - et instrument uden tangenter, hvor synth-lyden konstrueres helt uden presets. 

Littauer tror på styrken ved improvisation og han er stor fan af liveproduktioner uden computere. Det betyder ingen brug af backtrack, når han arbejder med sin synthesizer og kreerer improviseret techno, hvor målet er at få dig til at danse. Som en DJ bygger han en dunkende stemning op, forskellen er dog, at Littauer gør det 100% med sin egen lyd i nuet.

Simon Littauer er allerede velkendt i det danske musiklandskab, hvor han har arbejdet på studieproduktioner for utroligt mange danske musikere og spillet live med navne som MØ, Kwamie Liv, Asteroid Galaxy Tour og Reptile Youth.

På grund af den nuværende coronasituation, bliver denne koncert afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.

Pumpehuset ligger i hjertet af København og præsenterer, på husets tre scener Kransalen, Sort Sal og Byhaven, en bred vifte af koncerter året rundt. Pumpehusets musikprogram dækker alle de forskellige vinkler på den moderne, urbane kultur.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke