SIND Ungdom Frivilligweekend

20 apr 2018 kl. 18:00 - 22 apr 2018 kl. 14:00

Skovgården, Karlskovvej 35C, 5500 Middelfart


Kære alle frivillige i SIND Ungdom

Det er os en glæde endelig at kunne åbne for tilmeldingen til forårets faste frivilligweekend. Vi er ved at være rigtig, rigtig mange i foreningen, så det bliver drøn hyggeligt.

Fokus for weekenden bliver, at vi sammen bliver klogere på hvordan vi bedst inkluderer vores unge i klubberne, at nye frivillige introduceres til SIND Ungdom og at vi selvfølgelig igen hygger os og lærer hinanden endnu bedre at kende. Søndagen er afsat til SIND Ungdoms årlige Landsmøde - der vil følge en seperat invitation og dagsorden hertil.

Neden for finder du første udgave af programmet. Som du kan læse vil professor Carsten Obel komme fredag aften og give os et spændende oplæg om psykisk sårbarhed blandt Danmarks unge og lørdag vil Maria Nagel, der er tidligere hjemløs og nu engageret i Socialt Udviklingscenter SUS introducere os til ungeindragelse i praksis. Sidst men ikke mindst vil vi (Galina og Mette) efterfølgenge facilitere en grundig workshop, hvor vi får diskuteret, hvordan I som frivillige bedst får inkluderet unge på klubaftner og hvorfor det er vigtigt - og måske svært.

Som altid vil vi, efter I har registeret jer vende tilbage med transportmuligheder. Denne gang er det tæt på Middelfart - så lidt nemmere at komme til end Ebeltoft og Møn (ja - indrømmet, det var langt langt (!) væk)

Vi glæder os rigtig, rigtig meget til en weekend sammen med Jer.

Bedste hilsner

Galina og Mette

Fredag

18.00-19.00 Velkomstmiddag

19.30-20.30 Inspirerende oplæg af Carsten Obel (læge og professor i Folkesundhed)

20.30-22.00 Hygge

Lørdag

08.00-09.00 Morgenmad

09.00-09.45 Introduktion af SIND Ungdom til nye frivillige

10.00-12.00 Historiefortælling

12.00-14.00 Frokost og pause

14.00-15.00 Oplæg ved Maria Nagel om ungeindragelse

15.00-16.00 Pause

16.00-19.00 Ungeindragelse i SIND Ungdom (Workshop)

19.30-21.00 Vores skønne bestyrelse har lavet en festmiddag til os

21.00-00.00 Underholdning og hygge

Søndag

Landsmøde




Ticket 490546

Salg lukket