SIND Ungdoms Vintercamp 2019

15 nov 2019 kl. 17:00 - 17 nov 2019 kl. 15:00

Skovgården, Karlskovvej 35, 5500 Middelfart

SIND Ungdom inviterer alle medlemmer i alderen 16-35 år til et brag af en Vintercamp!

I weekenden 15.-17. november afholdes SIND Ungdoms Vinterlejr i smukke vestfynske omgivelser. 
Vi har lånt lejrskolen Skovgården, hvor der er rigeligt med plads til hyggeligt samvær, kreative sysler, udendørsaktiviteter, musik, dans og ikke mindst ægte bålhygge med dertilhørende pandekager og skumfiduser. 

Transporten til Vintercampen bliver arrangeret, så der går busser fra de fleste byer med lokalklubber. 

Der vil være ankomst til Skovgården fredag d. 15. november mellem 18.00-19.00, hvor der vil blive serveret aftensmad omkring kl 20.00. 
Lørdag vil de frivillige på lejren stå for aktiviteter af enhver art og lørdag aften vil der, traditionen tro, blive serveret lækker mad og bydes op til dans :-)

Søndag fortsætter vi hyggen frem til 15.00, hvor vi alle vil blive hentet af busser, som vil bringe alle tilbage, til hvor vi kom fra. 

SIND Ungdom bestræber sig som sædvanligt på, at der deltager minimum én frivillig fra hvert klubfællesskab, så alle medlemmer kan følges med en kendt frivillig.

Weekenden er som altid gratis for medlemmer af SIND Ungdom.

Nærmere information vedr. afhentningstidspunkter fra alle byer, pakkeliste og endeligt program sendes ud til de tilmeldte omkring d. 3. november.

Sidste frist for tilmelding er 1. november 2019.

Vi håber at se rigtig mange af jer til en super forrygende fantastisk weekend. 


Det er vigtigt at ved tilmeldingen oplyser

Dit fulde navn
Dine kontaktoplysninger
Din lokalklub
Præferencer vedr. mad (vegetar/ikke-vegetar).