SING ALONG IN THE KEY OF LIFE

03 nov 2019 kl. 13:00 - 17:00

Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nordre Frihavnsgade 9, 2100 København

Søndag den 3. november har du mulighed for at tage forskud på Hovedstadens Korfestival, som foregår i sensommeren 2020. Ved dette PRE-EVENT kan du møde en masse ligesindede korentusiaster og tidligere deltagere. Eftermiddagen er også for dig som endnu ikke har stiftet bekendtskab med HKF.

Vi har engageret dirigenten Peter Bom til at styre de musikalske løjer, og under overskriften: ‘Sing Along In The Key Of Life’ dykker vi sammen ned i et groovy Stevie Wonder medley. Udover indstudering bliver der også tid til at nørde lidt med detaljer undervejs, arbejde med groove, udtryk, stil og grundlæggende sangteknik.

Arrangementet foregår i salen på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Ndr. Frihavnsgade 9, Østerbro fra kl. 13.00-17.00 – Vi sørger for kage og kaffe/the i pausen. Vi kører efter ‘Først til mølle’ princippet, så vent ikke for længe med at melde dig til. Når en stemmegruppe er fyldt op, vil der blive lukket for tilmelding.

Pris for deltagelse: Kr. 75,- og kr. 50,- for studerende.

Kort om dirigenten:
Peter Bom er en rutineret og alsidig kunstner, som siden 90’erne har sat sit præg på det københavnske kulturliv som sanger, komponist, kapelmester, underviser m.m. Han er uddannet sanger og solist fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, og har efterfølgende taget VoiceEmbodiment-uddannelsen. Peter har mange års erfaring i at arbejde med sangere, skuespillere og kor, og medvirker desuden i en række teaterforestillinger og revyer. Han er ofte gæstedirigent, laver teambuilding/coaching, og er dirigent for koret ReChoired.