Fra DKK 220,00
En af Europas bedste jazzsangere, Sinne Eeg, har inviteret den amerikanske stjernepianist, Josh Nelson, til en koncertrække i Danmark.
De to musikeres samarbejde begyndte under et af Sinne Eeg´s mange ophold i USA, hvor de testede deres magi som duo. Efter en succesfuld tourne i Danmark i 2021 spiller de nu på DOKK1 under Aarhus Jazz Festival.
Både Sinne Eeg og Josh Nelson har opnået et teknisk og musikalsk niveau, hvor stort set alt kan lade sig gøre. De legesyge artister udfolder sig på en nærmest grænseløs, musikalsk legeplads, hvor der både swinges i gyngen og snurres rundt karussellen. Derfor er der god grund til at forvente sig en jazzkoncert på internationalt topniveau.
Josh Nelson er en prisvindende amerikansk pianist, komponist, underviser og studiemusiker, som til daglig bor i Los Angeles. Han har indspillet musik til en stor mængde film og TV og udgivet adskillige albums i eget navn. Josh har optrådt med ikoner som Richard Galliano, Benny Golson og John Pizzarelli, turneret med legendariske vokalister som Natalie Cole og Kenny Washington samt akkompagneret en lang række af de mest respekterede navne i jazz, herunder Sheila Jordan og Kurt Elling.
Den sympatiske pianist har en overlegen og næsten misundelsesværdig let tilgang til både ballader og uptempo numre. Desuden mestrer han akkompagnementets største dyd, nemlig den fine balance mellem elegant tilbageholdenhed og tydelig personlighed.
Sinne Eeg har med årene cementeret sin position som en af Europas største jazzsangere. Med hyppige turneer og udgivelser i bl.a. USA, Frankrig, Kina og Japan har hun en stor og støt stigende fanskare, også langt udenfor Danmarks grænser. Hun høster således flotte anmeldelser i bl.a. Downbeat og The Guardian. I Danmark har Sinne Eeg modtaget mange anerkendelser, bl.a. Ben Webster Prisen, DR Jazz Prisen, Dronning Ingrids Hæderslegat samt fem Danish Music Awards for Bedste Vokalalbum, senest i 2020 for sit fantastiske album ”We’ve Just Begun” med DR Bigband.
Efterhånden kan Sinne Eeg kaldes en dansk verdensstjerne indenfor vokaljazz. Derfor kommer det nok ikke som nogen stor overraskelse, at vores danske sangstjerne nu skal akkompagneres af en af de store, amerikanske kunstneres foretrukne akkompagnatører.
Kulturkollektivet arrangerer kulturbegivenheder på Gellerupscenen i Brabrand. Vi sætter en ære i at præsentere en bred vifte af musik, shows, comedy, foredrag og teater for både børn og voksne. Vi er her for at tilbyde oplevelser og skabe et kulturelt samlingssted i en mangfoldig bydel, der skal være et attraktivt sted at være og et aktiv for hele Aarhus. Gellerupscenen er én af Danmarks mest fleksible ”Black Box” scener i forhold til opstilling af såvel scene som publikumsområder. Scenen og den tilhørende foyer har gennem tiden lagt gulv til en mangfoldig vifte af kulturelle begivenheder. Fra store teateropsætninger til foredrag og koncerter med både danske og internationale navne.
Dokk1 Dokk1, Hack Kampmanns Pl. 2, Store sal, 8000 Aarhus
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Fra DKK 220,00