Skam
Så er vi
klar med billetterne til den tredje Filosofiske Salon.
Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, AU, Carsten Stage vil sammen med os filosofere over begrebet SKAM!
SKAM har i sandhed har mange ansigter: SKAMMEN kan rette sig mod kroppen, seksualiteten, fortiden eller nutiden, og den kan bruges til at ekskludere individer fra fællesskabet eller måske endda opleves som en mangelvare i samfundet.
SKAM er knyttet til en følelse af en fundamental mangel ved et menneskes eller et kollektivs identitet. Mens vi føler os pinligt berørt over små brud på den sociale etikette og skyldige over handlinger, som vi ikke skulle have begået, så SKAMMER vi os over os selv – enten som individer eller som del af et fællesskab. SKAMMEN handler altså om mere eller mindre sandfærdige følelser af, at der er noget galt med ”hele selvet”, og – lige så vigtigt – at man føler, de andre kan se det. Det er her, SKAMMENS mest genkendelige træk kommer på banen: det sænkede blik, rødmende ansigt og lysten til at dække sig til.
Er SKAM altid er destruktiv, eller om vi også skal forstå den som et udtryk for menneskets evne til at iagttage sig selv udefra, og dets evne til at række ud mod andre med fare for afvisning. Måske kan SKAMMEN endda være et godt sted at begynde en meningsfuld samtale om, hvilket samfund og hvilke fællesskaber vi har lyst til at leve i: Hvordan kan vi bekæmpe den destruktive SKAM, men værne om den konstruktive?
Med udgangspunkt i eksempler fra medier, populærkultur og litteratur giver Carsten Stage i sit oplæg et overblik over nogle af de mest gængse forståelser af, hvad SKAM er.
Ses vi til
en snak i salonen om SKAM?
Dørene
åbnes på Café Frederiksbergs 1. sal kl. 19.00 - salonen begynder
kl. 19.30 og slutter kl. 21.30.
Billetter
á 40 kr. på billetto.dk.
Prisen
er inkl. stearinlys, velourgardiner, lidt at spise - og øl.
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke