Skrot og Tuti og den magiske skraldespand

24 okt 2020 kl. 10:30 - 11:15

Bæredygtig hverdag: inspiration til hverdagen med fokus på forbrug, klima og miljø.

Fra d. 24-31 oktober inviterer Kvarterhuset og Miljøpunkt Amager i samarbejde til 'Bæredygtig hverdag' -uge, hvor vi sammen dykker ned i, hvordan vi kan passe bedre på vores klima, vores jord og dets ressourcer.

Gennem workshops, foredrag, teater og udstilling lærer du hvordan, du kan gøre din hverdag mere bæredygtig.

Alle aktiviteter er gratis at deltage i, men på grund af de nuværende Covid-19 retningslinjer er der begrænset deltagerantal. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd bestiller en gratis billet.

Arrangementet er støttet af Amager Øst lokaludvalg og er blandt andet inspireret af FN's Verdensmål.

Børneteater: Skrot og Tuti og den magiske skraldespand.


Teaterstykket handler om den frække baggårdskat Skrot, der bor i 'Den forsvundne baggård', hvor den magiske skraldespand står.

Skrot´s bedste ven Tuti kommer ofte forbi, for Tuti har altid en ny spændene ide til genbrug, og skal derfor lige kigge i Den magiske skraldespand, fordi den altid indeholder noget, som nogen kan bruge til noget!

Teater, musik og velkendte børnesange i skøn forening. Glæd dig!


Praktisk info:

Stykket er for børn fra 3 år. I skal overholde aldersgruppen. Både børn og voksne skal have billet.

Stykket starter kl. 10.30 men kom endelig i god tid. Kvarterhusets café er åben fra kl. 10.

Corona:

Vi passer på jer og på hinanden. Derfor er der begrænset antal pladser og vi guider jer til afstand og håndsprit så alle får en god og tryg oplevelse.

Regler for brug af mundbind.
Til arrangementet skal du medbringe mundbind. Dette er påkrævet når du bevæger dig i Kvarterhusets caféområde og bar samt når der serveres forplejning.


Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke