Smag på Murakamis nye roman 'Mordet på kommandanten'

07 jun 2018 kl. 18:00 - 21:00

Nybrogade 28, Nybrogade 28, 1203 København


Mordet på kommandanten er titlen på Haruki Murakamis nye roman, der udkommer i dansk oversættelse 24. maj. Endnu engang har Murakami skruet et ualmindeligt spændende plot sammen, der ikke alene giver en åndelig sult efter at sluge romanen i et langt læsestræk men også en fysisk lyst til at spise nogle af de appetitvækkende måltider, der beskrives så udførligt i romanen.

I en af de centrale scener i Mordet på kommandanten bliver hovedpersonen, en portrætmaler, inviteret på middag hos sin mystiske og rige genbo, Menshiki. Vi genskaber elementer fra denne middag og inviterer til en aften med foredrag af oversætter Mette Holm, der vil føre os ind i universet og den gådefulde handling i Murakamis nye roman, hvor Murakami vanen tro stør om sig med et væld af referencer til litterære og musikalske værker denne gang bl.a. Lewis Carrolls ‘Alice i eventyrland’ og Mozarts opera ‘Don Juan’. Derefter serverer vi en 4-retters middag inkl. vin. Aftenen indledes med romanens signaturdrink en iskold balalajka-cocktail.

Vi ses til sanselig litterær middag! Og der er naturligvis mulighed for købe Mordet på kommandanten denne aften.


Smag på Murakamis nye roman

DKK 595,00 + DKK 49,61 gebyr