Smartflower ™ Solcelleblomsten holder åbent hus ☼

27 okt 2019 kl. 14:00 - 16:00

Ørby, Maglebjergvej 22, 3200 Helsinge

Smartflower ™ Solcelleblomsten holder åbent hus i Ørby pr. Helsinge ☼

Kom og se og oplev Smartflower solcellen folde sine blade ud, finde solens stråler, følge disse igennem hele dagen og "suge" den gratis grønne energi fra solen for at omdanne den til grøn strøm til dig som forbruger.

Smartflower er, ud over at være verdens mest effektive solcelleløsning, også et solur, sågar en solparasol og en paraply når det nu er nødvendigt og så fungerer den jo også som et bevægeligt og energivende kunst- og kraftværk der således kan supplere jeres eksisterende grønne el-installationer.

Jeres gæster vil løfte på hatten og nikke anerkendende til Smartflower’en når de passerer fordi denne flotte solsikkeblomst. Dette i respekt for jeres grønne initiativ og ikke mindst for indsatsen for at beskytte og bevare vores skrøbelige klima og vores sårbare flora og fauna.

Udover at være et flot og spektakulært kunstværk og en "blomst" der giver smil på læberne, så er SmartFlower'en, en i verdensklasse, helt unik solcelle løsning, der lever sit helt eget liv i fuld symbiose med solen. Den har sin egen globale solkalender indbygget og afhængig af geografisk lokation og ikke mindst dato på året og tidspunktet på dagen, vil den til enhver tid følge solen i en 90 grader vinkel.

Det har flere fordele;

  • Den har altid, når den er sat til at køre fuldautomatisk, optimal vinkel mod solen og optager således maksimal energi fra solens stråler. Dette giver en øget energioptagelseseffekt på 40 % i forhold til konventionelle solcelleløsninger.
  • Den har absolut ingen reflekterede stråler, idet spejlingen/reflekser sendes direkte tilbage imod solen i samme 90 grader vinkel som den modtog dem.
  • Når solen står op og når den går ned, så hhv. åbner og lukker SmartFlower'en sig og renser sine paneler v.h.a. de monterede børster på bladene/vingerne. Det giver en øget effekt på ca. 5 % at panelerne hele tiden holdes rene.
  • SmartFloweren er fritstående hvilket gør at der ikke opstår baggrundsvarme bag panelerne, ligesom på en konventionel løsning der typisk er monteret på et tag. Således øges effektoptagelse med op imod 10 %, da baggrundsvarme sluger effekt fra solens strømproduktion.
  • Idet SmartFlower er i fuld drift fra solopgang til solnedgang, så er egen-udnyttelsen af den producerede strøm ca. dobbelt så stor som ved en konventionel løsning. "Strømmen fra SmartFlower'en er således produceret og klar til brug når kaffen skal brygges ved solopgang".

SmartFlower er testet i vindtunnel såvel som i frostskab og klarer således ekstreme vind og vejrsituationer vha sine indbyggede sikkerhedssystemer herunder en vindmåler der automatisk sikrer nedlukning ved storm med vindstød over hhv 16 og 18 sekundmeter.

Alt i alt er SmartFlower med sine blot 18 kvm paneler lige så effektiv som en konventionel statisk løsning på 40 kvm. Herudover er SmartFlower jo "et levende væsen" og indgår således i det almindelige familie- /erhvervsliv på lige fod med alle i andre i boligen eller i virksomheden.

Velkommen,

Smartflower ™ Danmark
Gert Lassen