spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

SMK Akademi: Guldalder

Afholdt event

SMK Akademi: Guldalder

Fra DKK 565,00

Sted

Dato

05 nov 2019 kl. 16:00 - 03 dec 2019 kl. 17:15

Beskrivelse

Lige nu præsenterer SMK den største udstilling om guldalderen i Danmark nogensinde!

Efterårets store udstilling, Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer, er fortællingen om, hvordan der ud af krig, brand og statsbankerot voksede en af de mest elskede og kreative perioder i dansk malerkunst. Med denne særudgave af SMK Akademiet, har du nu muligheden for at dykke endnu længere ned i en af de mest kreative perioder i dansk malerkunst i fem dybdegående foredrag

Tirsdag 5. november kl. 16-17.15
Med ryggen til fremtiden v/ Overinspektør og seniorforsker Peter Nørgaard Larsen, SMK

Kom med, når overinspektør og seniorforsker ved SMK, Peter Nørgård Larsen, fortæller, hvorfor guldalderen er blevet 14 år længere.

Normalt siger man, at guldalderen slutter i 1850, men det er faktisk først med 1864, at vi får et afgørende brud med den kultur- og mentalitetshistoriske helhedskultur, som præger den danske guldalder. Udvidelsen åbner for en større kunstnerisk spændvidde, der giver plads til andre kunstnere end C.W. Eckersberg og hans kendte elever, og det bliver muligt at følge kunstnerne ind i den fase, hvor guldalderen møder de udfordringer, der følger med det fremvoksende moderne liv, og mange forskanser sig i landlige længsler.

Tirsdag 12. november kl. 16-17.15
Guldalderens tegninger v/ Museumsinspektør Anna Schram Vejlby, Den Hirschsprungske Samling

Tegningen spillede en stor rolle i guldalderen. Den var grundstenen i uddannelsen af unge kunstnere og helt central i den kunstneriske proces for både nybegyndere og garvede malere. Med skitsebøger og tegninger i alle formater kan vi få et indtryk af kunstnernes hverdag, arbejde og tanker. Næsten som at kigge dem over skulderen.

Anna Schram Vejlby, som er museumsinspektør på Den Hirschsprungske Samling, fortæller om tegningens aspekter og viser mesterlige eksempler på guldaldermalernes evner med kridt, blyant og kul.

Tirsdag 19. november kl. 16-17.15
Humor og satire i den danske guldalder v/ Projektforsker Jesper Svenningsen, SMK

Studentikos kultur og plat-folkelige vittigheder. Vær med, når projektforsker Jesper Svenningsen fra SMK dykker ned i de store kulturelle strømninger fra 1820’erne og 1830’erne.

Guldalderens unge kunstnere var imponerende lydhøre over for strømninger i samfundet og kunne på kort tid skifte fuldstændig retning i deres fælles stræben. Et eksempel på det har vi i de forskellige former for humor i 1820’erne og 30’ernes malerier: Fra at dyrke det indforståede og lettere højpandede skiftede kunsten i slutningen af 20’erne pludselig fokus mod en langt mere folkelig humor.

Tirsdag 26. november kl. 16-17.15
Opdagelsen af Jylland v/ Direktør Gertrud Oelsner, Den Hirschsprungske Samling

Landskabsmaleriet blev en af 1800-tallets vigtigste genrer. Direktør Gertrud Oelsner fra Den Hirschsprungske Samling guider dig gennem ”opdagelsen” af Jylland som kunstnerisk motiv.

Efter tabet af Norge i 1814 begyndte Jylland at røre på sig som motiv, og de vide, vidtstrakte heder blev dyrket som en eksotisk natur, der ofte forekom så fremmedartet, at mange kunstnere fandt det vanskeligt at skildre. Bliv klogere på de kunstneriske, historiske og politiske årsager til Jyllands skiftende status som motiv for landskabskunsten og se masser af eksempler på motiver fra halvøen.

Tirsdag 3. december kl. 16-17.15

Guldalderens fortrængninger og slavefortiden v/ Museumsinspektør Henrik Holm, SMK

Guldalderen var en tid, hvor vi afstod Norge og tabte krige på stribe, men perioden dækker også over en anden sort fortid, vi sjældent taler om: Danmark som kolonimagt. Uden den havde guldalderen og dens motiver måske set helt anderledes ud. Måske havde den slet ikke eksisteret. 

Kom med, når inspektør Henrik Holm fremviser guldalderens mørke side, og hvordan tidens kunstnere som Jens Juel, Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger blev betalt med penge tjent på Danmarks slaverihandel.

Lokation

SMK – Statens Museum for Kunst SMK – Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .