Snorre Kirk og Stephen Riley

Jemtelandsgade 3, 2300 København
26 nov 2021 kl. 19:30 - 21:30
Super arrangør
Billetter DKK 50,00 - DKK 100,00
Billetter DKK 50,00 - DKK 100,00

En koncert med to store jazz-personligheder. Bag trommerne norskfødte Snorre Kirk, der har etableret sig som en jazzens gentleman i stolte traditioner fra Duke Ellington og Count Basie. I snart ti år har Kirk som bandleder og komponist leveret musik der swinger - både fra forbillederne og egen hånd. Det ekstraordinære denne aften i Amagerbro Jazz er den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley, kendt for sin sublime, silkebløde lyd. Som 17-årig kom han med i Ray Charles´ orkester – og siden har turneret med jazzens store stjerne. Besætningen til koncerten er den samme som på Kirks helt nye album, Going Up. Så udover Kirks kompositioner og trommer – og Rileys varme saxofon - er det med Magnus Hjorts distinkte pianoanslag og Anders Fjeldsteds fyldige bas. Som Politikens anmelder skrev ”med jazzmusik, der giver sig 100 pct. for at skabe stemningsfulde gendigtninger af en anden epokes jazzidealer, Snorre Kirk Quartet swinger skønt”.

Lineup:  Stephen Riley (tenorsax), Snorre Kirk (trommer), Magnus Hjorth (piano), Anders Fjeldsted (bas)

Foreningen Amagerbro Jazz

Amagerbro Jazz er en forening skabt af lokale entusiaster med fokus på jazz af høj standard i en uformel ramme i det lokale kulturhus, Kvarterhuset. Kom tæt på musikken i den hyggelige koncertsal og nyd den gode stemning - uanset om du blot er nysgerrig på jazzen eller garvet entusiast.

Hvordan finder jeg Amagerbro Jazz?

Ta´ en bus eller Metroen, kun få minutter fra den smukkeste koncertsal i byen. Kvarterhuset ligger midt i Holmbladsgade. Post- og Taxi-adressen er: Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh S. Fra Metroen, station Amagerbro, er der blot to minutters gang. Buslinjerne 250S og 5C holder også ved Amagerbro Metro station.

Billepris og medlemskab:

Entré: 100 kr.

Medlemmer: 75 kr.

Studerende: 50 kr.

Du kan blive medlem af Amagerbro Jazz. Et medlemskab koster 100 kr. om året og kan købes i forbindelse med koncerten. Medlemskab giver 25% rabat på billetter.

Covid-19

Vi følger naturligvis de til en hver tid gældende retningslinjer for Covid-19, så alle kan få en god og tryg koncertoplevelse i Kvarterhuset.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke