Vi samler endnu en gang en række skarpe softwarearkitekter og udviklere fra en bred vifte af virksomheder og IT-projekter i Danmark til intens vidensdeling og ide-udvikling ved Software Architecture Open Space-konferencen. På konferencen kan du være sikker på at møde andre interessante profiler, der udmærker sig på den ene eller anden måde i forhold til faget og som hverken vil sælge eller pitche individer, produkter eller virksomheder.
Konferencens omdrejningspunkt er open spaces, hvor du har mulighed for at bringe dine favoritemner indenfor software arkitektur og udvikling på banen - omvendt forventes du at deltage aktivt i diskussioner omkring de emner, de øvrige deltagere bringer op. Undervejs er ordet frit og erfaringer kan udveksles uformelt og åbent. Det er således ikke os det skaber konferencens indhold, det er jer - deltagerne!
De forgående år har været store succeser hvor emner som IT/business alignment, outsourcing, DSL’er, TDD, legacy code, cloud, CQRS, HTML5 single-page apps og continous delivery er blevet taget under behandling. Alt sammen funderet i praktisk erfaring fra virkelige projekter.
Konferencen er non-profit og uafhængig af kommercielle interesser. Det betyder blandt andet at vi ikke har nogen sponsorer og at alle deltagere hjælper med at betale for konferencen via tilmeldingsgebyret. Prisen inkluderer morgenmad, en god frokost, lækker menu til aften, drikkevarer til maden, kolde øl i baren om aftenen med mere. Der er mulighed for at købe en ren dagsbillet til reduceret pris.
Da vi er på udkig efter de allermest spændende profiler hører vi også gerne dine bud på yderligere deltagere. Klik her for at sende navne, email-adresser eller LinkedIn-referencer til softwarearchitectureopenspace@gmail.com så følger vi op.
Bemærk at prisen stiger hver måned frem mod afholdelsen, næste gang den 1. augst, hvor prisen stiger med 500 kr.
Open Space-teamet 2013 er dannet af en gruppe software arkitekter og udviklere, der ser et behov for en open space-konference indenfor deres fag. Årets konference arrangeres af Christian Horsdal, Nikola Schou og Jeppe Cramon i samarbejde med Lund&Bendsen.
Med venlig hilsen,
Software Architecture Open Space
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke