Sommerrundvisning på Assistens kirkegård

22 jul 2020 kl. 11:00 - 12:45

Billetter Gratis - DKK 125,00

Deltag med venner

Sommerferie-vandring blandt grønne, krogede træer, forvitrede stene og en bundløs sø af gode historier.

På den 260 år gamle kirkegård ligger nogle af danmarkshistoriens største genier, skæveste eksistenser og rigeste mænd og kvinder begravet. Da det efterhånden blev for uhumsk at blive ved med at begrave de døde på kirkegårdene i den indeklemte by bag voldene - for ikke at tale om de fine, der gerne ville ligge under kirkegulvet - anlagde man i 1760 Assistens kirkegård ude på det landlige Nørrebro.

Her ligger både Hans Christian, Søren Sok, Onkel Danny, Natasja, franske influenzaofre, russiske kosakker, ølbryggere, slavehandlere og utallige andre. Og så er her smukt.

Mødested: Ved porten, Kapelvej 2-4

Fortæller: Mads Kristian Mikkelsen

Spændende og utraditionelle byvandringer, røverhistorier, foredrag og formidling. Vi elsker den gode historie, ikke mindst historien om København og dens indbyggere gennem tiderne. Kontakt os, hvis du er på jagt efter noget helt særligt.