SøndagsGroove i Kuppelsalen

27 okt 2019 kl. 16:15 - 18:30

Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København

💜

Natten til søndag d. 27. oktober går vi over til vintertid. Herfra vender vi energi og fokus indad, og perioden er perfekt til at skrue lidt op for selv-forkælelsen, mens vi reflekterer over året. 

Den efterfølgende nat har vi nymåne. Man siger, at tiden omkring nymåne er særligt god til at sætte intentioner for den kommende tid. 

Midt i denne overgang mødes vi og danser. Blidt og meditativt. Med plads til at lytte og mærke indad. Hvad har du brug for gennem vinteren? 

💜

Dørene åbner kl 16.15 og du starter med at få en kop varmt at drikke. Medbring evt din yndlingskop for ekstra hygge :) 

Du lander på gulvet og bliver guidet til at slappe af og tune ind. 

Vi danser ca en time og her kan alle følge med - du skal nok få varmen, men fokus er på fordybelse, nydelse og samhørighed.

Mens vi danser, går solen ned og hvis vi er heldige, kan vi nyde smukke farver på himlen gennem Kuppelsalens buede vinduer. 

Vi ender i en lang afspænding, hvor krop og sind får tid til at restituere og mærke dansens effekt.

Til slut er der tid til at skrive i notesbog, hvis der er indtryk eller tanker, som du vil ha’ med dig videre. Der vil være blød musik i baggrunden og en kop varm nydelse mere. 

Kl. 18.30 får du et (valgfrit) kram - lige i tide til aftensmaden derhjemme eller en gåtur i mørket. 

💜

Hvad kan jeg forvente på et Groove dansegulv?

  • På dansegulvet er der plads til alle – hvis du kan bevæge dig, kan du groove!
  • Vi starter med fælles opvarmning og vi slutter med en lækker afspænding. I midten fylder vi ud med ren danseglæde.
  • Vi bruger hele rummet og hele kroppen til at skabe den skønneste danseoplevelse.
  • Vi forenes i simple bevægelser, som jeg introducerer, men du har friheden til at være kreativ og finde lige præcis din måde at danse dem på.
  • OBS denne søndag vil vi groove blidt og meditativt. 

Medbring gerne;

  • Behageligt tøj at danse i, gerne flere lag som du kan smide og tage på efter behov.
  • En flaske vand.
  • Din yndlingskop.
  • Tæppe/tørklæde/hyggelige sokker.
  • Notesbog. 

* Din balance og dine fødder har godt af at danse uden sko, men hvis du helst vil ha’ sko på, så gør du det. Det hele handler om at gøre noget godt for kroppen og det mærker du bedst selv, hvordan du gør. 

💜


** Der er begrænsede pladser, så overvej at købe din billet snart - prisen inkluderer selvfølgelig både noget varmt at drikke og dans :)

Til de hurtige er der 8 billetter til 85,- + Billetto gebyr. 

De resterende billetter koster 110,- + gebyr. 

Jeg glæder mig til nogle dejlige timer med jer ❤️

Kh

Charlotte 

www.charlotteaw.life 

Billet til de hurtige UDSOLGT
Billet DKK 110,00 + DKK 11,87 gebyr