Søndagsrundvisningerne på Assistens

Kapelvej 4, 2200 København
25 apr 2021 kl. 14:00
29 aug 2021 kl. 17:00
Billetter DKK 80,00
Billetter DKK 80,00

Gadedigteren Christian Kronman fører dig ind i fortællingernes fortryllede skov midt i byen. Fra gammel tid har Assistens været digternes, malernes, komponisternes og forskernes foretrukne gravplads.  Gadedigteren låner især digterne sin stemme, mod at de til gengæld låner ham deres digte og livshistorier. Hver enkelt historie går undervejs op i en højere enhed og bliver til Danmarkshistorie. 

Søndagsrundvisningerne er en direkte fortsættelse af Kulturcentret Assistens' traditionelle rundvisninger hver søndag kl. 14.00. Christian Kronman var tilknyttet Kulturcentret Assistens gennem mere end 20 år, indtil dette enestående,  magiske græsrodsprojekt desværre gik konkurs i marts 2020. 

Fotos: Jeppe Holm Rasmussen

 


Frisk luft, forår og fortælling

på Assistens

Er du til frisk luft og forårskåd natur midt i byen, afvekslende motion og et væld af underholdende fortællinger, så må en rundvisning på Assistens lige være noget for dig.

                                               

Gadedigteren Christian Kronman har vist rundt på den historiske gravplads i mere end 20 år. Han fører dig ind i et magisk rum, hvor længst henfarne menneskers liv og lyst, længsler, kærlighed og smerte genopleves i dit eget dyrebare nu.

Mange af historierne på Assistens er Danmarkshistorier. Men ind imellem de store fortællinger er også de små fornøjelige anekdoter. Og undervejs med Gadedigteren bliver du hurtigt opmærksom på, at den betegnende detalje om et menneske, prikken over i’et i individ, ofte ligger i netop den lille anekdote.

Historier fra det virkelige liv kommer gerne hulter til bulter. Men en rundvisning på Assistens skulle helst ikke efterlade dig med en rodebunke af indtryk. Gadedigteren tilrettelægger tværtimod sine ture sådan, at de mange fortællinger tilsammen danner et eller flere tydelige tidsbilleder, hver med deres visioner, deres åndelige strømninger, deres smag, mode eller trends. Og dog, alle forskeligheder til trods, med mennesker nøjagtig som du og jeg.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke