spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Søndagsskolen om ANSVARLIGHED

Afholdt event

Søndagsskolen om ANSVARLIGHED

Fra Gratis

Sted

Dato

03 feb 2019 kl. 10:00 - 16:00

Beskrivelse

Hvordan kan vi gennem vores egen praksis påvirke mediestrømmene i mere tankevækkende, troværdige og poetiske retninger i en tid præget af fake news og shitstorms?

Søndagsskolen om ANSVARLIGHED er den første i en serie af 3 søndagsskoler, hvor Samtidens Akademi og Enigma - Museum for post, tele og kommunikation, bringer underlyste kommunikationskvaliteter frem i lyset. De to andre handler om LANGSOMHED (3. marts) og VÆSENTLIGHED (7. april). Man kan enten vælge at deltage i en enkelt søndagsskole eller melde sig til alle tre som en samlet serie. 

En søndagsskole på Samtidens Akademi belyser ét emne gennem en prisme af inspirationsoplæg, værksteder og samtalesaloner. Det er intense dage, der på en gang er lærerige, sanselige og hyggelige at deltage i - både, hvis man dukker op alene eller hvis man har lyst til at være sammen med familien om noget nyt på tværs af alle generationer.   

Denne søndags temaekspert er Sascha Amarasinha:

Få stjerner lyser så klart på kommunikationshimmelsen som Sascha Amarasinha. For det er en sjælden kunst at kunne kombinere mange års solid erfaring som kommunikationsdirektør i Egmont og Coop med historiefortælling, klimaaktivisme, lærerig indianerfilosofi og nytænkning af gamle ritualer, der kan fungere som tiltrængte holdepunkter i vores tid. Denne søndagsskole bygger videre på et stort pilotprojekt på Samtidens Akademi, hvor Sascha var kommissionsformand for Samtidskommissionen for faktatjek og kildekritik. Hen over et halvt års tid mødtes en gruppe eksperter med vidt forskellige faglige baggrunde for at undersøge, hvordan vi selv gennem bevidst praksis og respons kan være med til at påvirke mediesstrømme og storme. Nu deler vi for første gang de eftertanker, øvelser og gode råd kommissionen nåede frem til.

Så denne søndagsskole handler om at ændre vores egne vaner og forstå hvorfor det er vigtigt i det helt store billede.

Fra Enigma møder vi Andreas Marklund og Mads Danker Danielsen:
Enigmas forskningschef Andreas Marklund holder et oplæg om ”Sandhed, løgn og ansvarlighed”, der sætter vores aktuelle debatter om fake news og folkeforførelse ind i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Mads Danker Danielsen, Enigmas digitale børneekspert og leder af Enigmas læringslab, sikrer, at det det bliver en spændende og lærerig dag for de børn, der deltager. Samtidig fungerer han som søndagsskolens ”digitale Emma Gad”, der lærer os alle sammen – unge som gamle – om takt og tone, digital dannelse og kritisk bevidsthed.

Dagens værtinde er Nadja Pass:
Nadja Pass, rektor for Samtidens Akademi, binder dagens mange elementer sammen og er værtinde for samtalesalonerne undervejs. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtidens Akademi sætter hun desuden gang i forskellige øvelser, der handler om, hvordan dagens deltagere kan løfte hver deres lille del af ansvaret for mediernes udvikling


Baggrund:
 

De seneste år har mediebilledet forandret sig så hastigt, at de færreste har nået at fatte og forankre, hvad der er foregået, før vi har fået travlt med at forholde os til nye opgraderinger, teknologiske løsninger og platforme.

Mange af de nye muligheder har fyldt os med håb om fornyet demokratisk engagement, nye former for fællesskaber og deleøkonomier. De har skabt plads til, at langt flere forskellige stemmer kunne blande sig i debatten og fortælle historier, der ikke plejede at få spalteplads. Og de har skabt helt nye muligheder for fleksible arbejdsliv og verdensomspændende venskaber.

Men selv de mest forandringsparate af os bliver efterhånden lidt forpustede. Noget er gået over gevind. De spirende håb for demokratiet drukner alt for ofte i fake news og mange vigtige stemmer tier i frygt for shitstorms. Uanset hvor meget man glæder sig over, at alle har fået en stemme, kan man ind i mellem undre sig over, at vi ikke bruger vores stemmer til at sige noget mere vedkommende og væsentligt. Den nyvundne fleksibilitet i arbejdslivet har for mange blot udviklet sig til fuldstændig flydende – og dermed stressende – grænser mellem arbejdsliv og fritid. Vi har vænnet os til at udkomme så meget og så ofte, at vi producerer – og deler – konstant uden at sætte varige aftryk. Og vi følger nu så tæt med i, hvad perifere bekendtskaber foretager sig på den anden side af kloden, at vi nogle gange glemmer at være nærværende med dem, der befinder sig lige omkring os.

Og værst af alt – selvom man opdager faldgruberne i tide, er de næsten umulige at styre udenom, når udviklingen buldrer ufortrødent videre. Hvis man ikke vil hægtes af, sakke bagud, lyde forstokket eller føle sig som en dinosaurus, kan man være nødsaget til at følge meget mere med, end man har lyst til. Og man kommer nemt til at føle sig meget lille, modløs og magtesløs midt i den rivende udvikling.

Men nu er det ikke alene tid til eftertænksomhed. Nu er tid til, at vi hver især undersøger, hvordan vi gennem vores egen praksis kan påvirke udviklingen i den bedst mulige retning. 

Derfor har Samtidens Akademi og Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation – sammensat tre søndagsskoler, der belyser nogle underbelyste kommunikationskvaliteter. Nemlig ansvarlighed, langsomhed og væsentlighed.

Alle tre søndagsskoler er karakteriseret ved, at:

- Programmet mixer inspirationsoplæg, der sætter temaet ind i et større historisk og samfundsmæssigt perspektiv med samtalesaloner, der skærper deltagernes fornemmelse for deres egne vaner og øvelser, der træner de praktiske aspekter af søndagens tema. Grundlæggende viden og erfaring, der er vigtig at have med sig uanset, hvilken platform eller kanal, der lige nu er mest i vælten.

- Nadja Pass, rektor for Samtidens Akademi, er værtinde for søndagsskolen og samtalesalonerne i løbet af dagen. For hvert tema har hun allieret sig med Enigmas forskere og en særlig ekspert, der gennem inspirationsoplæg og øvelser belyser søndagens tema.

- Arrangementernes sammensætning og program i sig selv afspejler og træner den ansvarlighed, langsomhed og væsentlighed det hele handler om.

Rent praktisk:

  • Alle tre søndagsskoler varer fra 10 til 16 og foregår på Enigma – museum for post, tele og kommunikation, Øster Alle 1, 2100 København Ø 

  • De tre søndagsskoler er tænkt som en serie, men hver søndag kan også sagtens stå for sig selv. Så man vælger frit, om man har lyst til at deltage i en enkelt søndagsskole eller vil være med til dem alle tre.
  • Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage. Når deltagerne består af en blanding af eksperter og nybegyndere opstår der endnu bedre chancer for spændende samtalesaloner og gensidig mesterlære.

  • Det er nemt og hyggeligt at dukke op alene. Vi skal nok sørge for, at deltagerne bliver blandet godt og grundigt rundt undervejs i samtalerne og øvelserne, så alle får nogle spændende samtalepartnere.

  • Det er tænkt som en hyggelig søndagsaktivitet for hele familien. Enigmas ”digitale Emma Gad” – Mads Danker Danielsen – deltager alle tre søndage for at sikre børnene en lærerig og spændende dag. Derudover er der altid indrettet et børnehjørne med LEGO og klippeklistre-grej, så ungerne kan deltage i de dele af programmet, de har lyst til. Børn under 15 deltager gratis, men skal være tilmeldt, så vi planlægge en god dag for dem.    
  • Kaffe, te og isvand er inkluderet hele dagen. Midt på dagen holder vi en times frokostpause, hvor deltagerne selv fanger og betaler deres frokost – enten i Enigmas restaurant, omkring Trianglen eller med en medbragt klemme i Fælledparken.


Arrangør

Samtidens Akademi er en helt ny form for læreanstalt, hvor vi som borgere underviser hinanden i alt det, vi har lært og kært - og som vi længes efter i vores samtid. Læs meget mere på http://samtidensakademi.dk

Lokation

ENIGMA - museum for post, tele & kommunikation ENIGMA - museum for post, tele & kommunikation, Øster Allé 1, 2100 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .