Sønderjyllands genforening og folkenes selvbestemmelse, foredrag ved René Karpantschof

27 apr 2020 kl. 19:00 - 21:00

Silkeborg Gymnasium, Oslovej 10, Auditoriet, 8600 Silkeborg

I 2020 er det 100-året for genforeningen i Sønderjylland. Det bliver markeret i hele landet og i TV - og i Gødvad!  

Genforeningen 1920 satte punktum for årtiers national strid, da man simpelthen delte Slesvig midtover langs nutidens dansk-tyske grænse. René Karpantschof kommer til Gødvad og fortæller levende om delingstankens historie med krig og tragedie, som kunne være undgået. 


Gødvad Folkeuniversitet byder velkommen til alle, der gerne vil blive lidt klogere på, hvad der  egentligt skete - fortalt så enkelt og ligetil, at vi alle kan være med uanset, hvor godt vi har fulgt med i historietimerne! Undervejs er der en kaffepause, så tag naboen under armen og kom og hav en hyggelig aften sammen med historiefortælling!

I 1920 spurgte man endelig slesvigerne selv, om de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Den løsning var faktisk blevet foreslået fra både dansk og tysk side lige siden 1840erne. Men hver gang gik det galt, så i stedet udkæmpede man to blodige krige.

Historiker René Karpantschof fortæller, hvordan begge sider til det sidste søgte at undgå krigen i 1848, og hvordan Danmark i 1864 var tæt på en meget fordelagtig grænsedeling, men tabte alt. Han fortæller også, hvordan det princip om folkenes selvbestemmelsesret, der lå til grund for 1920-løsningen, ikke blev opfundet af USA’s præsident Wilson, sådan som mange tror. Længe før Wilson blev princippet fremført af en fredsbevægelse, der nu er glemt, men som dengang havde stor tilslutning fra krigstrætte danske bønder og arbejdere.

Foredraget giver eksempler på sønderjyske tragedier med familiebånd og venskaber, der brutalt rives over, og på soldaters, civiles og feltpræsters borgerkrigsoplevelser. Det var en indviklet strid mellem den danske konges undersåtter, hvor mange sønderjyder længe foretrak et dansk-tysk blandingssamfund, indtil den moderne danskhed fik folk til at vælge side. Nationaldigteren Grundtvig svingede f.eks. mellem sin opfordring til ”i Slesvig at slå så mange tyskere ihjel som muligt” og sin accept af det udbredte slesvigske ønske om at forblive ”halvdansk og halvtysk.”

I dag taler grænselandets danske og tyske mindretal for en fædrelandskærlighed uden nationalhad – og kan vi ikke alle lære af det?

_____________________

René Karpantschof er aktuel med bogen De stridbare danskere, Gads Forlag, om bl.a. den nationale kamp 1848-1920. Karpantschof er også historisk konsulent for DR-serien ”Grænseland” (sendes 2020). Læs mere på hans hjemmeside: 
http://www.renekarpantschof.com/