spring til hovedindhold

Søren Bebe Trio i Sorø Klosterkirke (arr. Sorø Jazz)

Søren Bebe Trio i Sorø Klosterkirke (arr. Sorø Jazz)

Fra DKK 180,00

Sted

Dato

11 maj 2024 kl. 20:00 - 21:30

Beskrivelse

Sorø Jazz præsenterer Søren Bebe Trio.

Som optakt til Sorø Jazz Festival (Uge 29) afholder Sorø Jazz en helt unik koncert med den lokale pianist og komponist Søren Bebe og hans trio.

Det er Nordisk Jazz af absolut verdensklasse som vil fylde Sorø Klosterkirkes smukke rum.

Søren Bebe Trio er en international anerkendt jazz trio som har spillet koncerter i hele verden. Trioen har netop udgivet deres syvende studie album med titlen ‘Here Now’, der hurtigt er blevet et af de mest streamede danske jazz albums, og som netop nu er at finde på nogle af de allerstørste jazz playlister på Spotify og Apple Music.

Det er smuk og eftertænksom nordisk jazz med inspiration fra både salmer og folkemusik. Eller som jazz anmelderen Niels Overgård fra JazzNyt beskriver musikken: “Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt.”

Søren Bebe, der har boet med sin familie i Sorø siden 2017, er uddannet fra solist linjen på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har modtaget flere arbejdslegater, blandt andet fra Statens Kunstfond, og udover arbejdet med sin egen trio, er han også ofte at finde bag klaveret, når sangerinden Cæcilie Norby eller saxofonisten Benjamin Koppel giver koncert.

Tid og sted: Lørdag den 11. Maj 2024 i Sorø Klosterkirke.

Dørene åbner kl. 19:00 (unummererede pladser)
Koncert start kl. 20:00 (varighed ca. 75 min.)

Søren Bebe Trio er:

Søren Bebe - Klaver
Kasper Tagel - Kontrabas
Knut Finsrud - Trommer


Om Søren Bebe Trio:

Pianist og komponist, Søren Bebe, grundlagde sin trio tilbage i 2007. Den 17. november 2023 udgav de deres syvende studie album med titlen ‘Here Now’. 

Lyt her: https://sorenbebe.com/herenow/

Denne gang er det den norske trommeslager Knut Finsrud, som sidder bag trommerne, og ligesom ved de sidste to udgivelser er det Kasper Tagel der håndterer kontrabassen.

Albummet har allerede modtaget et væld af fine anmeldelser fra hele verden, heriblandt fem ud af fem stjerner fra det anerkendte engelske jazzmagasin UKVibe samt topkarakterer fra amerikansk/franske 'Paris-Move', der blandt andet skriver:

“Søren Bebe mestrer melodikunsten til perfektion og trækker fra sin kulturs folklore. ‘Here Now’ er et yndefuldt, elegant, poetisk album af underspillet rigdom.” (Thierry De Clemensat, Bayou Blue Radio/Paris-Move US/FR)

Også den danske jazz skribent fra JazzNyt, Niels Overgård, har haft pennen fremme:

"Søren Bebe beriger os med nogle skønne melodier. Der er Folksy (to Jan), der er en uforfalsket tribute til Nordens største jazzpianist nogensinde, Jan Johansson. Eller hvad med Grateful? Den indrammer følelsen og taknemmeligheden når jeg lytter til Søren Bebe. Jeg kan ikke få nok af Bebes vidunderlige musik."

Med deres nye album ‘Here Now’ markerer Søren Bebe Trio sig igen som sværvægtere indenfor den Nordiske Jazz. Melankolien og klangskønheden er i højsædet, og trioen formår som ingen andre at få hver enkelt tone til at tælle.

Efter det stærkt anmelderroste album ‘Echoes’ fra 2019 har gruppen holdt en velfortjent pause, men er altså nu tilbage med ny musik og fejrer udgivelsen af ‘Here Now’ med koncerter i Danmark og Europa.

Gennem årene har trioen givet et væld af koncerter over det meste af verden fra Brasilien til Korea over USA og Marokko og har formået at opbygge en støt stigende og særdeles loyal fanskare. På Spotify lytter over 150.000 med på trioens musik hver måned, hvor alle de største jazz playlister har deres sange liggende side om side med jazzens største pianister som Keith Jarrett og Chick Corea.

Lørdag den 11. maj 2024 giver trioen koncert i Sorø klosterkirke som optakt til foreningen Sorø Jazz's store sommer Jazz Festival (Uge 29). Og netop det smukke kirkerum, med den store akustik, er det perfekte rum til trioens rolige, meditative musik, der trækker inspirationer fra både folkemusik, salmer og klassisk musik, iblandet jazzens improviserede toner.

Lyt for eksempel til trioens version af Jørgen Mallings smukke salme "Jeg er træt og går til ro" (https://bit.ly/jegertraet-vide...) fra albummet 'Echoes' fra 2019 eller den tango inspirerede "Tangeri" fra trioens nye album 'Here Now' (https://bit.ly/tangeri-video).

Mere info om Søren Bebe Trio: https://sorenbebetrio.com/

Arrangør

Sorø Jazz er:

  • En uges sommerfestival i uge 29
  • … Og løse koncerter indimellem (i årets øvrige måneder)

Hvert år i uge 29 spiller Sorø Jazzfestivalen hver eneste dag hele ugen igennem. Det bliver til 15-20 koncerter i alt, fra duo- og trioformater til big band koncerter. Festivalen er spredt på mange forskellige spillesteder, museer, kulturinstitutioner, cafeer, hoteller, sportsklubber og kirker i hele Sorø kommune, fra Dianalund i nord over den gamle købstad midt i kommunen til Vester Broby i syd. Det er netop festivalens bærende idé at få den professionelle, fornyende kvalitetsjazz bredt ud til publikum. Og uden falsk beskedenhed tør vi fastslå, at det lykkes. Der spilles stort set uden undtagelse for fulde huse – hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at de forskellige spillesteder ikke er kæmpestore koncertsale. De mindste intime caféer rummer blot 50-60 tilhørere, mens der på de største spillesteder er plads til godt 200 tilhørere.

Lokation

Sorø Klosterkirke, Akademigrunden 4, 4180 Sorø

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Anbefalede events
Anbefalede events
Events du har kigget på