Space - Lyn, galakser, rumjura og marsbaser
Space - Lyn, galakser, rumjura og marsbaser
Fra Gratis
Sted
Dato
Beskrivelse
Statens Naturhistoriske Museum præsenterer
VIN & VIDENSKAB
THEA FLEM DETHLEFSEN Rumjurist
TORSTEN NEUBERT Lynforsker, videnskabelig leder af ASIM
THOMAS GREVE Lektor, co-director af DAWN
SIMON KRISTENSEN Softwareudvikler, rumarkitekt
Kom med i rummet! Det skal handle om Danmarks hidtil største rumprojekt, ASIM, der studerer lynfænomener fra den Internationale Rumstation, om ny forskning i fødslen af de første galakser, stjerner og sorte huller, om et dansk rumarkitekturfirma, som er i gang med at udvikle boliger til Mars og Månen, og om, hvilken lovgivning, der gælder i rummet.
Vi serverer et glas vin til arrangementet (inkluderet i prisen).
NB: Sune Toft, der oprindeligt var på programmet, er blevet forhindret i at komme. I stedet optræder hans kollega og co-director af The Cosmic Dawn Center (DAWN) Thomas Greve fra DTU Space.
PROGRAM
Om tordenvejr, lyn og kæmpelyn og rejsen til den Internationale Rumstation
TORSTEN NEUBERT
Chefkonsulent ved Astrofysik og Atmosfærefysik, DTU Space og videnskabelig leder af ASIM
Klimaobservatoriet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) er Danmarks hidtil størst rumprojekt. ASIM blev skudt i rummet med en SpaceX-raket i 2018 og fastgjort uden på den Internationale Rumstation. Herfra skal den studere lynfænomener såsom ’røde feer’, ’blå lyn’, ’elvere’ og ’gamma ray-flashes’, fænomener man ikke ved ret meget om, men som menes at kunne have betydning for Jordens atmosfære og klima. ASIM har allerede gjort de første banebrydende observationer, der kom på forsiden af Science i januar 2020. Torsten Neubert, som er videnskabelig leder af ASIM og modtog H.C. Ørsteds Forskerpris i 2019, vil tage os med bag om kulisserne på det ambitiøse rumprojekt og præsentere de nyeste resultater.
Det kosmiske daggry
THOMAS GREVE
Lektor, co-director af The Cosmic Dawn Center (DAWN), Astrofysik og Atmosfærefysik, DTU Space
The Cosmic Dawn Center (DAWN), der et resultat af et unikt samarbejde mellem DTU Space og Niels Bohr Institutet, blev åbnet i 2018 med ambitionen om at skabe en international krumtap i udforskningen af den sidste grænse i vort univers, det ”kosmiske daggry”. Det kosmiske daggry fandt sted, da det unge univers ændrede sig fra en opak, mørk suppe til et transparent univers, overstrøet med lysende hobe af stjerner. Thomas Greve, der er co-director af DAWN og leder DTU Space-delen af centret, vil give et indblik i, hvor langt de er nået i forståelsen af fødslen af de første galakser, stjerner og sorte huller.
Beboelse på Månen og Mars
SIMON KRISTENSEN
Softwareudvikler og medstifter af SAGA Space Architects
USA har ambitioner om at sætte mennesker på Månen igen allerede i 2024, og NASA, SpaceX, ESA og Rusland har alle bemandede Mars-missioner i kikkerten. Men hvad skal astronauterne rent faktisk bo i på de fremmede himmellegemer? Det er det danske rumarkitekturfirma SAGA Space Architects, der har vundet flere priser for deres projekter, i fuld gang med at tænke over. De arbejder på at udvikle boliger til Mars og Månen med innovativ, højteknologisk arkitektur inspireret af naturen, der ikke kun har til formål at beskytte astronauterne mod de ekstreme forhold på Månen og Mars, men også at skabe et sundt og hyggeligt hjem, hvor man kan have en tålelig tilværelse. Som led i det arbejde tager to af firmaets medstiftere til efteråret til Grønland for at tilbringe tre måneder i den arktiske vinter i deres eget simulerede månehabitat, Lunark. Simon Kristensen vil give os et indblik i rumarkitekturens verden, fortælle om SAGA Space Architects projekter og visioner og give sidste nyt fra månehabitatet i Grønland.
Hvilke love gælder i rummet?
THEA FLEM DETHLEFSEN
Jurist med speciale i luft- og rumjura
Hvilke formål må rummet bruges til? Hvilke regler gælder for astronauter, der kommer i nød i rummet eller må nødlande på Jorden? Hvem har ansvaret, hvis der sker uheld i rummet? Hvilke regler vil gælde på Månen og Mars, når vi en gang begynder at kolonisere og lave minedrift på dem? Og hvordan forholder man sig, hvis nogen begår en forbrydelse i rummet, fx på den Internationale Rumstation? Det er nogle af de mange relevante juridiske spørgsmål at stille, som rumfarten udvikler sig med rivende hast i disse år. Faktisk findes der allerede en international rumlovgivning, som består af fem FN-traktater. Lovgivningen, som bestemmer, at ingen nationer har suverænitet over det ydre rum, indeholder også et regelsæt og en række principper for, hvordan privatpersoner og kommercielle virksomheder skal opføre sig i rummet. Jurist Thea Flem Dethlefsen, som har speciale i rumjura, giver et overblik over, hvilke regler, der gælder i rummet.
Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.
Læs om vores særlige COVID 19-foranstaltninger ifm. Vin & Videnskab.
NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.
Hovedfoto: Science/AAAS; Birkeland Centre for Space Science; Mount Visual.
Arrangør
VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen.
Lokation
Chr. Hansen Auditoriet Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Space - Lyn, galakser, rumjura og marsbaser
Fra Gratis