Spirituel aftenworkshop - Clairvoyance på afstand (Webinar)

08 jun 2020 kl. 19:00 - 21:00

Billetter DKK 200,00

Deltag med venner

På denne aftenworkshop vil du lære om fjernclairvoyance, både når det foregår via Skype, FaceTime eller lignende,
men også via telefon og mail. Denne workshop vil foregå som webinar, online via Zoom.


FORMÅL

Vi vil tale lidt om clairvoyance overordnet set, og om hvordan dine åndelige vejledere altid er til rådighed, så du kan modtage deres hjælp, hvor som helst, når som helst. Clairvoyance er uafhængig af tid og rum, hvorfor du som clairvoyant sagtens kan lave en clairvoyance i Danmark, mens at din klient sidder i fx. USA. Du vil få værktøjer til arbejdet med fjernclairvoyance, ligesom du også vil få gode råd til, hvordan man håndterer clairvoyance på en etisk og moralsk måde, så klienten føler sig mødt og set, på trods af afstanden. 

*OBS! Dette er et kursus med værktøj til dig, der allerede har udforsket dine clairvoyante evner. Det forventes at træne mere med disse værktøjer efter kurset, inden du tilbyder eventuelle konsultationer med fjernclairvoyance, såfremt du ikke har anden erfaring indenfor dette.


Der vil være teoretisk gennemgang af:
Clairvoyance
Forståelsen af tid og rum 
Klienthåndtering, etik og moral 
Fjernclairvoyance (Webcam, telefon og mail)

Der vil være praktisk gennemgang af: 
Meditation 
Lukke op og lukke ned 
Telefonclairvoyance 
Clairvoyance via webcam


PRAKTISK 
Det foregår mandag d. 8 juni 2020 kl. 19.00 til 21.0
0, og foregår live online over Zoom, hvor det kræves at du tilmelder dig på forhånd. 

Deltagerprisen er 200 kr. + billetgebyr, og du kan tilmelde dig via ovenstående link.Begrænset antal pladser.
Før webinaret vil du modtage en mail med praktisk info, deriblandt også link og kode til Zoom. 

Da nogle af de individuelle øvelser foregår via webcam og via telefon, bedes du oplyse om følgende: 
Om du ønsker at clairvoyancerne under øvelserne skal foregå via Skype, FaceTime eller messengervideo på Facebook.(Afhængig af dit valg, vil kontaktoplysningen på dig, deles med to medkursister, som har valgt samme kontaktform som dig. Derfor sættes du sammen med to andre, inden kursets afholdelse, hvor du i en mail får praktisk information)


FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE

  • At du har trænet dine evner indenfor personlig clairvoyance, enten i praksis, via andre kurser, eller under en uddannelse, og ønsker at få opfrisket dine evner. 
  • At du har indsigt i menneskekundskab, og kendskab til etik og moral
  • Du er over 18
  • Indtagelse af alkohol eller stoffer må ikke ske før kurset eller under kurset.
  • Overtrædes disse ovenstående regler kan man risikerer bortvisning fra kurset.
  • Ved udeblivelse refunderes betalingen ikke, da man optager plads, andre kunne have haft glæde af. Udeblivelse gælder fra 5 minutter efter arrangementets start, og derefter ville du ikke kunne deltage.
  • Din tilmelding samt betaling er bindende. Men du bedes sende en mail til medium@sebbastianlorantius.dk, såfremt du ikke kan deltage alligevel. Hvis din plads kan besættes til anden side, kan det komme på tale, at der kan være refundering af betaling. Men kun såfremt din plads besættes af en anden.
  • Ved aflysning fra Sebbastian's side refunderes billetprisen. Gebyret refunderes ikke, da dette udgår til Billetto.

    OM UNDERVISEREN SEBBASTIAN LORANTIUS

    Sebbastian Lorantius er et af landets yngste praktiserende clairvoyante medier. Mange har måske oplevet Sebbastians arbejde som kanal for ånderne via tv-programmerne “Fornemmelse for mord” & “Nærkontakt”, men han er også anerkendt for sit arbejde med private sessions samt sine klarsynsaftener landet over, og som underviser på workshops & uddannelse, samt forfatteren bag bogen “Den spirituelle verden”. I sit arbejde er han anerkendt for sin indlevelsesevne, skarphed, humor og empati, med 10 års erfaring som ambassadør for den åndelige verden. Sebbastian bruger i sin undervisning ligeledes teknikker indenfor bla. coaching og hypnose.
    Læs mere på www.SebbastianLorantius.dk www.SpirituelleWorkshops.dk