spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Spoken Jazz Vol. 2

Afholdt event

Spoken Jazz Vol. 2

Fra DKK 85,00

Sted

Dato

27 jul 2017 kl. 19:00 - 21:00

Beskrivelse

Spoken word-klubben`Spoken Jazz´ åbnede på Avenue Hotel Copenhagen i maj og er klar til at følge op på successen fra premieaftenen med en Special Summer Edition.

Bag det nye tilbagevendende lyrikarrangement står kunstnerduoen HØXBROE & STIK OP, der fungerer som værter og håndplukker aktuelle ordmænd og -kvinder på de forskellige aftener.

OPLEV BL.A:

KIM HYTTEL
Få bøger kaster så meget postyr af sig som »Erindinger om Larsen og Clausen - og andre Ronkedorer i Rockland« gjorde da den ramte forsiderne tilbage i 2011. Denne aften læser Hyttel op fra bogen der beretter om den danske musikbranche.

Kim Hyttel er musik, producer og forfatter og har stået bag en række album i dansk musik, bl.a. fra Johnny Madsen, Henning Stærk og Sort Sol.

BIANCA FLØE
Pixipoeten Bianca Fløe har været skiftevis nærværende, genert og bedårende på spoken word-scenen siden 2005. Fløe er den nulevende poet, der har tabt flest poetry slams. Samtidig er hun den, der har modtaget flest fanbreve og fået flest i publikum til at græde synkront og højlydt.

Bianca udgav i 2016 digtsamlingen @trylleformuleringer, der er skrevet om, til og på sociale medier. I 2015 udkom hendes SMS-novelle ’Kan du heller ikke sove?’ på forlaget SMS Press. På instagram står hun bag koncepterne @etselfieomdagen, @kaskeflothval og den forsvundne digtsamling @melankofil. Har herudover medvirket i en række antologier og skrevet en digtsamling, der kan læses på væggen i hendes soveværelse. Fløe optræder på aftenen med et festfyrværkeri af melankoli og en kæde af brud.

JONAS SCHEFFLER
Trompetist, arrangør og komponist med rødder på den nordjyske østkyst. Han slår til dagligt sine folder i København, men spiller i bands i hele landet - lige fra Nordkraft Bigband i Aalborg, I Just Came From The Moon (med hvem han vandt UngJazz konkurrencen i 2016) og The Bigband i København. Udover at være uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus kan Jonas bryste sig af at have spillet med internationale kunstnere som Robben Ford, Bob Mintzer og John Clayton.

Med fokus på klangbilleder, simple melodier og med respekt for musikken, bevæger Jonas sig ud i improvisationen, hvilket blandt andet kan høres på pladen "Hoax" af det Aarhusianske band 'I Just Came From The Moon'.


Foruden ordene og musikken spiller arrangementets fysiske rammer en særlig rolle, og med Avenue Hotel på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro får Spoken Jazz noget nær den perfekte lokation. Det stemningsfulde hotel byder bl.a. på en hyggelig pejsestue med trægulve og bløde møbler og en velassorteret bar, hvorfra publikum kan fordybe sig i ordene og tonerne. Hotelbarens speciale er i øvrigt bobler, der fås på både glas og flaske i alle prislag. Er vejret til det, afholdes Spoken Jazz-arrangementet i hotellets fantastiske gårdhave.


Spoken Jazz Vol. 2
Avenue Hotel Copenhagen
27. juli 2017 kl. 19-21 (med efterfølgende bar & lounge)
Billetter: https://billetto.dk/e/spoken-jazz-vol-2-billetter-198706



HØXBROE & STIK OP

CLAUS HØXBROE debuterede i 2006 med digtsamlingen ‘Hylet fra gaden’ og kunne dermed fejre 10 års jubilæum som udgivet digter sidste år. Forfatterskabet består af over 20 officielle udgivelser og indeholder både digtsamlinger og spoken word-album med folk som Jan Kaspersen, Stik Op, Oscar Gilbert, Umpff mfl. Høxbroe har leveret langt over 2.000 oplæsninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, England, Tyskland og Estland. Alle på dansk. I de to sidstnævnte lande er hans bøger desuden blevet oversat og udgivet på nationalsproget. Høxbroe har desuden modtaget Publikumsprisen på Poesiens Dag 2005 og Dan Turèll Prisen i 2011.

STIK OP (Jakob Haahr-Pedersen) er rapper og musiker med over 20 års erfaring fra både pladeudgivelser og livekoncerter. De seneste år har han især dyrket nye samarbejdsformer, bl.a. med beatpoet Claus Høxbroe og deres faste hold af producere.

Arrangør

Lokation

Avenue Hotel Copenhagen, Åboulevard 29, 1960 Frederiksberg

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .