SPOT ON GREENLAND - AALBORG

11 maj 2018 kl. 18:00 - 23:45

Studenterhuset, Studenterhuset, 9000 Aalborg


NUKIGA er stolte over, at vi igen kan præsentere det bedste musik fra Grønland. Denne gang gør vi det i Danmarks fire største byer.

Når turen er kommet til Aalborg, så vil Small Time Giants, NINA, Da Bartali Crew, og Nick Ørbæk, får følgeskab af Ulf Fleischer.

---------------------------------------------------------
Programmet for de enkelte byer har mindre variationer.
Pris: Forsalg: 100 kr + gebyr / I døren: 150 kr.
--------------------------------------------------------

Small Time Giants (indie/rock)

Minusgrader, isolation og en natur af en anden verden giver gode vilkår for musikken. Small Time Giants betragtes som en del af den spændende alternative grønlandske scene, som udlandet er ved at få ørerne op for. En række roste liveshows i både ind- og udland, bevidner om et band der har både sjæl og uforudsigelighed med sig på scenen.

Small Time Giants spiller kontrastfuld emotionel postrock, og består af tre grønlændere og en nordjyde med en stor kærlighed til at lave autentisk og identitetssporet musik. Bandet fungerer som et musikalsk kollektiv, som valgte at flytte fra Sydgrønland til Danmark, for at følge drømmen om at få musikken ud i verden.

Musikalsk blandes post-rocken med skæve toner, akustiske såvel som elektroniske trommer samt en række samples optaget i Grønland. Et udtryk der fremstår unikt og som respektfuldt navigerer mellem et folks fortid og fremtid.

Small Time Giants spillede i 2017 til den anerkendte musikfestival SXSW i Texas, og leverede temasangen til Arctic Winter Games i Nuuk.


NINA (elektro/pop)

Et af Grønlands mest populære sangerinder, Nina Kreutzmann Jørgensen, udgav i november 2016 albummet, “Hun står i Nordenvind”, hvor hun selv har stået for den primære sangskrivning i samarbejde med forskellige co-writers. Albummet udkom sammen med en novellesamling, og er samtidig den første dansksproget udgivelse af en grønlandsk kunstner i nyere tid.

Sangene såvel som novellerne kredser om hverdagslivet, som det ser ud i de nordiske lande. Fortællingerne er en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv, og kredser om kvinder der møder udfordringer i tilværelsen på tværs af landegrænser, og hvordan den nordiske natur og mennesket påvirker hinanden.

NINA har det seneste år bl.a. optrådt til DRs Julehilsen til Grønland og Grønland i Tivoli.

Da Bartali Crew (electro/house/hiphop/ambient)

Da Bartali Crew er en elektronisk trio der er gået fra Nuuks undergrundsscene, til at være et af de mest populære live acts i Grønland. Livesetuppet er samples via en novation lounchpad, elektroniske trommer og el-guitar. Da Bartali Crew blev stiftet i 2012 af Hans-Ole Amossen. En uddannelse som eventtekniker, har givet en baggrundsviden om lyd og MIDI teknologi, som nu danner afsæt for arbejdet med Da Bartali Crew. Musikken er inspirerede af bl.a. Daft Punk, Puppetmastaz, Portishead og Mcmash Clan, men også grønlandske kolleger som Mariina og Ole Kristiansen. Da Bartali Crew har skabt en helt nyt platform med electro house, hip hop og ambient som udgangspunkt.

Da Bartali Crew har endnu ikke nogen udgivelse på markedet, men deres livevideoer streames i stor stil, hvor bl.a. sangen ”DBC” er blevet set mere end 120.000 gange på YouTube.


Nick Ørbæk (rock/pop)

Nick Ørbæk på 22-årig er til trods for hans unge alder allerede et kendt ansigt på den grønlandske musikscene, hvor han har været backingmusiker for flere grønlandske artister. Hans debutalbum ”Saappara”, som udkom i februar 2018, har fået gode anmeldelser, og sendt ham på hans første Grønlandsturne som solist, og invitationer til Grønland i Tivoli og Spot On Greenland.

Nick Ørbæks klare stemme og fængende sange har på debutalbummet fået et helt nyt udtryk. Hvor han har fået lov til at synge igennem, underlagt flotte arrangementer af producer Jacob C. Andersson fra Sverige. Nick Ørbæk laver farverig musik med masser af nytækning, og en stor fremtid foran sig.

Ulf Fleischer (akustisk)

Ulf Fleischer er født i Qullissat og er en af de mest kendte grønlandske sangere. En mand af lille fysik med en aldeles stor sangstemme, og en evne til at skrive tekster der fænger og rammer bredt. Han står bag en lang række grønlandske evergreens med numre som ”Neriuut”, ”Paarisa”, ”Takorluulertuarpagit” og ”Issiaannarusunngilanga”, som har gjort ham til en væsentlig del af den grønlandsk sangskat.
https://youtu.be/pCZCzlrQo1o

Billet

Salg lukket


VIP

Salg lukket