Stand-up show med Jakob Svendsen

06 feb 2020 kl. 19:30 - 20:30

Saralystkirken, Kirke- og Kulturcenter, Saralyst Alle 140, 8270 Højbjerg

Et stand-up show med komikeren Jakob Svendsen er garanti for masser af grin, da udgangspunktet er historier fra situationer, som alle kender, og som ingen er særlig stolte af.

Missionen er simpel, nærmest enkel: At få folk til at slappe af og grine. Med vores hverdag som udgangspunkt, griber Jakob fat i situationer, detaljer og kedsommeligheden, hvor han pynter dem med charme - eller mangel på samme! Alt dette, serveres på et solidt fundament af selvironi. Det selvironiske er egentlig ikke noget, Jakob bevidst vælger. Det er hans eneste mulighed,for Jakob er hverken størst, stærkest, farligst eller hurtigst, han er, nærmere et direkte modbevis på Darwins teori om "survival of the fittest".

Kombinationen af alt dette resulterer i et virkeligt sjovt og energisk show, der er tilpasset lejligheden og fyldt med komik, som befinder sig over bæltestedet.

Et show, du vil nyde. Et show, som opfylder missionen.

Jakob Svendsen har vundet Danish Open i stand-up og har været nomineret ved Zulu Comedy Galla 2015, 2016 og 2018 og så er han bl.a. kendt fra ZULU Comedy Fight Club. Han har bl.a. lavet flere shows på de store scener, er uddannet cand.scient., og han har arbejdet som underviser på Gladsaxe Gymnasium, og så er han er kristen.