Start det nye år 2020 med Fuldmåne - GongNat.

10 jan 2020 kl. 20:00 - 11 jan 2020 kl. 08:00

Middelfart Yoga, Teglgårdsparken 116, st., 5500 Middelfart

GongNat - et eventyrligt helende lydunivers mens du sover.


Lad årets første fuldmåne sætte lys på de bedste intentioner for året 2020 og vær i gongernes ganske særlige lydunivers en hel nat. Lad magien "ramme helt inde under huden" og oplev fornyet energi, øget velvære, indre ro og større glæde - og alt sammen resultatet af din tur i drømmeland :-D

At lyd har effekt er der mange videnskabelige beviser for (hjælp til demente, traumebehandling, stress-behandling o.l) - og denne nat i gonguniverset påvirker både krop, sind og sjæl. En renselse og forløsning af tanker og fysiske blokeringer, så du vågner frisk lørdag morgen med fornyet energi.

Tiden omkring Fuldmånen er særdeles oplagt til at give slip på uønskede ting i dit liv og du er velkommen til at skrive det, som du ønsker at give slip på ned på stykker af papir og lægge det på stedets smukke "fuldmåne-alter." 
Har du ikke noget, du har brug for at slippe , kan du med fordel være åben for hvad der kommer til dig.
Din modtagelighed er ekstra forhøjet omkring fuldmåne :-D


Dørene åbnes kl. 20 så du kan finde dig til rette med din medbragte madras/underlag, dyne/sovepose, pude og hvad du ellers behøver for natten :-)
Kl. 21 bliver dørene lukket og indtil næste morgen kl. 7 vil du være i gonguniversets forunderlige lyd. Vi sørger for blid morgenvækning og der arrangeres lidt frugt, nødder, te/kaffe inden du tager hjem.

Pris 550 kr.

Aldersgrænsen er 15 år.

Det bliver intet mindre end GONGTASTISK :-D

Vi glæder os til at dele denne fantastiske oplevelse med dig.

Gode vibrationer fra GongNat-teamet