Startpakke: Muligheder som ny forening i København

25 sep 2018 kl. 17:00 - 20:00

Københavns Rådhus, lokalet ’Hovedkassen’ i stueetagen, Rådhuspladsen 1, 1599 København K


Er din forening ny i København, eller er du selv ny i en forening? Og vil du gerne vide, hvilke muligheder folkeoplysende foreninger har i København med alle de potentialer, som hovedstaden udfolder?

Så tilmeld dig dette kursus og bliv introduceret til følgende områder:

  • Hvordan bliver man en folkeoplysende forening?
  • Hvordan og hvornår kan foreningen søge om medlems- og lokaletilskud samt tilskud til lederkurser?
  • Hvornår tildeles lokaler og faciliteter – og efter hvilke kriterier?
  • Kultur- og Fritidsforvaltningens puljer: Udviklingspuljen, Klubhuspuljen og Kontingentstøtteordningen til udsatte børn og unge
  • Forenings-events og rekrutteringsmuligheder bl.a. FerieCamp, FritidsGuiderne KBH og Kulturhavn
  • Aktivitets- og foreningsudvikling i DGI og Idrætsforum København

Efter de korte oplæg vil der være en ”markedsplads”, hvor du kan gå rundt mellem de forskellige boder og høre nærmere om de forskellige områder.

Målgruppe: Kurset er primært henvendt til nye foreninger eller til foreningsrepræsentanter, der er nystartede, og som gerne vil have større kendskab til Københavns Kommunes tilbud til folkeoplysende foreninger.

kursusbillet

Gratis