Stig & Vennerne

27 sep 2018 kl. 17:00 - 21:00

MOT Multi, Mejlsvej 45, 6800 Varde


Stig og Vennerne indtager MOT Multi i Mejls. Kom og syng med og dans til alle Bamses udødelige hits, som Stig Rossen og band leverer med stor musikalitet og kærlighed til den afdøde folkesanger.

Med sin karakteristiske stemme, joviale facon og sikre fornemmelse for det folkelige syng-med-hit sang Flemming ”Bamse” Jørgensen sig ind i den danske folkesjæl.

Nu har Stig Rossen & Vennerne sat sig for at hylde den folkekære sanger og sikre, at hans vidunderlige melodier ikke går i glemmebogen.

Stig Rossen og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits som "Vimmersvej", "Jeg elsker kun dig", "Kongens Have", "Hvorfor går Louise til bal?", "I en lille båd der gynger" og mange, mange flere.

Som Stig Rossen siger i begyndelsen af hver koncert: ”Den bedste måde vi kan hylde Bamse på, er ved at have en fest!” Og fest, det bliver der!

Aftenen begynder med lækre smørrebrød ad libitum fra klokken 17.00, dørene åbner klokken 16.30.
For gæster, som ikke ønsker spisning, åbnes dørene kl 18.30.

Stig og Vennerne går på scenen klokken 19.00. Det er unummererede pladser ved bordene, og der bliver dansegulv, så man kan tage sig en glad svingom.
Barpriserne bliver som altid særdeles rimelige på både kaffe, øl og vand.

Overskuddet går til vedligehold og udbygninger af Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave.

Følg os på FB: www.facebook.com/stoetteforeningenforMOTfriskoleog...

Bemærk:

Begrænset antal billetter. Billetterne er unummererede siddepladser. Det er ikke muligt at medbringe egne drikkevarer eller mad, der kan tilkøbes drikkevarer.

Koncert incl. spisning

Salg lukket


Koncert (dørene åbnes kl. 18.30)

Salg lukket