Stjernerne over Alhambra: Kjeld Petersen

28 okt 2020 kl. 10:00 - 11:00

Den evige to'er. På trods af et kolossalt talent blev Kjeld Petersens skæbne altid at stå i skyggen af sin forgudede makker, Dirch Passer. Men her er Kjeld Petersen dagens Stjerne over Alhambra, når museumsinspektør Rikke Rottensten fortæller om ham..

Selv om han løftede Dirch Passer til nye højder, selv om han var en fantastisk begavet skuespiller og komiker i egen ret, selv om teatercheferne sloges om at få ham i stald, så blev Kjeld Petersens skæbne altid at stå i skyggen af Dirch Passer.

Måske blev de uforløste ambitioner og drømme og de voksende frustrationer det, der i sidste ende førte til hans alt for tidlige død i 1962?

Denne formiddag fortæller museumsinspektør Rikke Rottensten om skuespilleren, der selv når han var sjovest, balancerede på kanten af tragedie.

Billetten inkluderer kaffe med sødt til.

Vi tager alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med COVID-19, når vi afholder arrangementet. Derfor kan der være færre pladser end normalt. Vi anbefaler derfor, at I køber billetten på forhånd

Oplev den humoristiske og satiriske scenekunsts skarpe blik på verden igennem 170 år. Fra den første revy i Danmark til landets største komiske talenter. Du kan også komme med bag scenen og se skuespillerindens sminkebord eller prøve kostumer, som er doneret til museet fra teatre rundt om i landet. Alhambra ligger midt i Frederiksbergs historiske og klassiske forlystelses kvarter. Derfor kan man året rundt opleve optræden, høre foredrag, synge og danse på museets lille indendørs scene og om sommeren i vores skønne have.