Stjernestøv og galakser

09 okt 2019 kl. 19:00 - 21:00

Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København

Anja C. Andersen er ekspert i kosmisk støv, der findes i galakser som vores egen Mælkevej. Støvet dannes i stjerner, hvorefter det bliver blæst ud i rummet. I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet. Støvkorn spiller derfor en altafgørende rolle for, at stjerner og planeter kan dannes - og for at vi findes i universet i dag. I foredraget kommer Anja C. Andersen ind på sin forskning i kosmisk støv samt på de helt aktuelle resultater fra Cassini-missionen til Saturn og Junomissionen ved Jupiter.

Anja Cetti Andersen er astrofysiker, professor ved Niels Bohr Instituttet og modtager af Rosenkjærprisen.