Stof til samtale: Rune Lykkeberg om Vesten mod Vesten. UDSOLGT

28 jan 2020 kl. 18:00 - 22:00

Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København

Vi præsenterer i samarbejde med Øens Spisested et nyt kulturkoncept i Prismen: ”Stof til samtale – oplæg X middag X debat”. Det består af en række arrangementer, hvor du får mulighed for at kombinere en middag med et gæsteoplæg, der berører aspekter indenfor blandt andet aktuelle samfundsemner, politik, eksistens og tro. Vi ønsker at give vores gæster en oplevelse, der kan give indsigt, viden, refleksion, en madoplevelse og ikke mindst socialt samvær og debat. Med andre ord er der lagt op til mentaltræning i januar.

PROGRAM:

Kl. 18: Dørene åbner.

Kl. 18.30: Oplæg v. journalist Rune Lykkeberg.

Kl. 19.30: Middag.

PRIS: 165 kr. inkl. velkomstsnack, middag og oplæg.

Om Rune Lykkebergs oplæg:

Vesten mod vesten - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump
Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv? Det har Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.
Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Om forfatteren:

Rune Lykkeberg (f. 1974) har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Kampen om sandhederne (2008) og Alle har ret (2012) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information. Han er bogaktuel med "Vesten mod Vesten", som også kan købes til arrangementet.

Billet UDSOLGT