Strategiske partnerskaber – vejen til bedre byggeri?

08 feb 2018 kl. 08:00 - 09:30

Fæstningens Materialgård, Bygning C, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K

Deltag i diskussionen om strategiske partnerskaber i byggebranchen med to af landets førende eksperter på området

I vores nabolande skaber langsigtede samarbejder bedre projekter med lavere omkostninger og større effektivitet. Kan vi gøre det samme i Danmark? Fortalere mener, at byggebranchens aktører kan lære af hinanden, mens andre frygter, at de nye samarbejder vil skade den klassiske værdikæde. Kan vi lave disse nye samarbejdsformer uden at kvæle kreativitet og innovationskraft?

REBUS og TRUST er eksempler på nye strategiske partnerskaber i byggebranchen. De vil udfordre den traditionelle silotænkning og skabe bedre og mere bæredygtige løsninger. REBUS arbejder for at skabe bedre og mere bæredygtige renoveringsprojekter, mens TRUST er en forretningsenhed, der håndterer Københavns Kommunes institutions- og skolebyggerier.

Hør om de to partnerskaber og tag del i debatten. Om du er arkitekt, ingeniør, entreprenør, bygherre eller noget helt femte vil vi meget gerne høre dine perspektiver!

Mød:

Hans Blinkilde – sektionsdirektør, NCC Danmark & formand, REBUS

Uffe Bay-Smidt – partner, KANT arkitekter & ressourcechef, TRUST

PROGRAM

8.00-8.30: Kaffe og croissant

8.30-9.00: Oplæg ved hhv Hans Blinkilde og Uffe Bay-Smidt

9.00-9.30: Debat

Arrangementet afholdes i samarbejde med REBUS.

BYG events er DACs byggefaglige arrangementer. Vi samler aktører på tværs af byggebranchen, stiller skarpt på højaktuelle emner, og taler om konkrete løsninger på aktuelle udfordringer.

Debat: strategiske partnerskaber (For medlemmer af BYG EVENTS, Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforeningen og Byggesocietetet) Salg lukket
Debat: strategiske partnerskaber Salg lukket