Stress, stilhed og sensitivitet

22 feb 2018 kl. 19:00 - 21:00

Godthåb & kaffe, Godthåbsvej 12B, 2000 Frederiksberg


STRESS, STILHED OG SENSITIVITET

Til Lyden af et bedre liv talkshowet på Godthåb og Kaffe får du:

- Imponerende godt selskab

- Perspektiverende ideer om det essentielle i livet

- Levende ærlige samtaler der tør gå tæt på

På denne aften skal det bl.a. handle om hvordan vi bedst muligt håndterer stress. De fleste mennesker der lever i højhastighedssamfundet har oplevet effekten af travlheden på egen krop. Når man har været stresset, er man typisk mere sensitiv overfor travlhed og må sætte klare grænser for sig selv. Men hvordan klarer vi så hverdagen, hvis vi ikke har mulighed for at bestemme, at der skal være ro omkring os?

Talerne kommer med hver deres erfaring og take på emnet - se her:


Johannes Trägårdh Jensen (http://nowhere.center) forlod sit travle arbejde på Christiansborg og flyttede ud i et lille træhus, for at blive stille og finde ud af hvordan han kunne leve mere autentisk. I dag underviser han andre i bl.a. hvordan man finder ubetinget glæde og lever et liv i integritet. Johannes har beskæftiget sig intenst med meditation og selvudvikling de sidste 11 år, og fandt allerede kimen til det spirituelle liv som teenager.


Stina Madelaire (stinamadelaire.dk )var med i podcasten, da den hed yogapodcasten. Hun er yogalærer og fortalte i interviewet, om hvor skamfuldt det føltes at gå ned med stress som yogalærer. Stina oplevede at få et fysisk sammenbrud, før det gik op for hende, at hun var alvorligt stressramt. Stina er tilbage på arbejdet hos NOR:, hvor hun både er yogalærer og manager. Hun arbejder bevidst med sin egen sensitivitet overfor stresspåvirkning og underviser nu andre i at mærke deres behov.


Jeg (Maria Guldager) kommer til at stille nærgående spørgsmål, du som publikum kommer til at sidde tilbagelænet og nyde din kaffe og sammen har vi en aften med plads til eftertanke.


Billet

Salg lukket