spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser

Strikkecafé - Anna Ancher

Afholdt event

Strikkecafé - Anna Ancher

Fra DKK 50,00

Sted

Dato

15 nov 2020 kl. 17:00 - 19:00

Beskrivelse

Strikkecafé – Anna Ancher

Strikkecafé med Ditte Larsen den 15. november kl. 17-19

Fat strikkepindene og kom til strikkecafé på museet, hvor søndagen står i Anna Anchers tegn. Strikdesigner og forfatter til bogen 'ANNA ANCHER på pindene', Ditte Larsen, vil stå for eftermiddagens workshop. Inden workshoppen vil museets kuratorassistent Simone Lind Rasmussen give en introduktion til Anna Ancher, hendes farver og motivvalg.

Ditte Larsen vil med udgangspunkt i malerier af Anna Ancher fortælle om sin fascination af farver og vise eksempler på, hvordan Anna Anchers eksperimenter med lys og skygge, stemning og formsprog inspirerer i hendes strikdesign. Her blandes farverne i smukke nuancer, ofte med flere tråde, for at opnå den samme tekstur og dybde i farverne som på lærrederne.

Ditte Larsen medbringer alle modeller fra 'ANNA ANCHER på pindene'. Du vil kunne prøve alle modellerne og få gode råd om farvevalg. Deltagerne i workshoppen kan strikke løs på det, de er i gang med under hele arrangementet. Ditte Larsen vil også udlevere en opskrift på en af detaljerne fra bogen. Hvis du vil afprøve teknikken og få hjælp til designet, så medbring pinde nr. 4 samt to farver garn, der passer til.

Det er også muligt at opleve Anna Anchers værker helt tæt på, da flere af kunstnerens malerier indgår i samlingen, og kan ses i museets sale.

'ANNA ANCHER på pindene' kan købes på dagen, og Ditte Larsen signerer gerne bogen.

Om Ditte Larsen

Ditte Larsen har gennem de sidste 40 år været en markant del af den danske strikkeverden. Hun står bag butikken Sommerfuglen på Vandkunsten. I 2017 udkom 'Hammershøi på pinde', som indeholder 18 designs, der alle er inspireret af i Vilhelm Hammershøis malerier og broderen, Svend Hammershøis, keramik. I år udgav Ditte Larsen bogen 'ANNA ANCHER på pindene'. Bogen er blevet en bestseller og bliver nu genoptrykt i 3. oplag. Da den udkom, røg den direkte ind på Saxos bestsellerliste. I alt 12 malerier har været inspirationskilde til ponchobluser, tørklæder, sjaler, bluser, puder og huer. Alle modeller er til kvinder, og opskrifterne er enkle og grundigt gennemarbejdede. 

Praktisk information

Tid: Søndag den 15. november kl. 17-19

Dørene åbner kl. 16.45. Strikkecaféen finder sted uden for museets almindelige åbningstid. Besøg venligst vores garderobe, inden arrangementet begynder.

Pris inkl. te eller kaffe: 95 kr. / 50 kr. med årskort til museet.

Arrangør

Museet ligger i smukke grønne omgivelser i Østre Anlæg og rummer tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprungs fine samling af dansk kunst fra 1800-tallet.

Åbent: ons-søn kl. 10-17. Entré: 110 kr. 1 voksen + 1 barn: 100 kr. Unge under 26 år: 80 kr. Børn og unge under 18 år: gratis.

Lokation

Den Hirschsprungske Samling Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .