STUDIETUR MED JORDENS SKOLE
STUDIETUR MED JORDENS SKOLE
Fra DKK 775,00
Sted
Dato
Beskrivelse
Tag med Jordens Skole og CUBUS på en dagstur rundt på Fyn og besøg nogle af landets mest spændende og visionære regenerative bønder og haver. Vi får sær-rundvisninger, smagsprøver og lækre måltider med grønt fra marken og skal også have fingrene lidt i jorden. I bussen er der tid til afslapning, samtale, sang, kaffe og kage.
Veflinge
10:00-13:00 Mikromølleriet Vild Hvede og markhaven Vildrod
Vi ser mølleriet, bageriet og gården St. Vædeled med holistisk afgræsning foruden Vildrods nyanlagte markhave, hvor der dyrkes grøntsager efter permakulturelle og biodynamiske principper. Mød Bjarne Schaldemose. Frokost fra Vild Hvedes bageri. Åbent i gårdbutikken.
Skalbjerg
13:30 - 14:30 Jordens Skole Skalbjerg Høje
Jordens Skoles ‘gå til have’-hold har siden september 2022 omdannet en hestebønne-mark til et frodigt læringsrum med markedsbede, hügelbede, hørbede, organiske bede, kompoststationer, minidrivhus og bålplads. Mød holdets koordinator Lisbeth Ingeman Sørensen og jordens ejer Christian Tast, som også er vores chauffør på turen.
Diernæs
15:00-17:00 Fru Fengers Have Blomst & Bønne
Kristine Fenger viser rundt i sin frodige og mangfoldige have med en stor diversitet af planter til både dyr og mennesker. Der er vilde overdrev med vintergræsning, skovhave, blomsterværksted, grøntsagsmarker og ‘verdens mindste planteskole’, som er åben for os efter rundvisningen.
Ringe
18-20:30 Palleshavegaard
Vi får et særligt indblik i et familiedrevet mikrolandbrug, som er under økologisk og biodynamisk omlægning og rummer ansatte med særlige behov. Gården har skovgrise, market garden, væksthuse og svampeproduktion. Gårdens ansatte laver aftensmad til os bestående af stedets egne produkter.
Som betaling for rundvisning hjælper vi en halv time i marken (medbring evt havehandsker).
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Turværter:
Dine turværter er Helle Solvang, leder og stifter af Jordens Skole, Lisbeth Ingeman Sørensen, projektmedarbejder i Jordens Skole og Christian Tast, chauffør og indehaver af VIP-bussen CUBUS
Mødested og tid
Vi mødes bag Odense Banegård kl. 9 - afgang derfra med vores bus kl. 9:15 Retur i Odense senest kl. 21. (Det vil være muligt at stige på bussen i Skalbjerg kl. 8:30 eller 13:30 - giv venligst besked om du ønsker det)
Transport
Det unikke busselskab CUBUS (VIP-bus med klaver) transporterer os rundt fra sted til sted. Vores chauffør hedder Christian Tast og han har toilet, tekøkken og sågar klaver og sangbøger i bussen.
Tilmelding
Vi udbyder 30 pladser. Vi sælger helt frem til afgang så længe der er ledige pladser. Når du har købt billet hjælper vi med at sætte dig i kontakt med andre, du vil kunne køre med eller følges med i toget til og fra Odense.
Pris
Dagsturen koster 775 kr. inkl. måltider og kaffe/kage (+ Billetto-gebyr). Prisen inkluderer desuden bustransport til og fra Odense Banegård og særrundvisninger på gårdene. Te, kaffe og vin/øl kan tilkøbes.
Hvis du skulle blive forhindret efter køb er du velkommen til at overdrage eller videresælge billetten til en anden.
Kontakt:
Send en mail til os på kontakt@jordensskole.dk så er turleder Lisbeth Ingeman Sørensen fra Jordens Skole klar til at svare på dine spørgsmål.
Arrangør
Lokation
Odense Banegård Center - bag stationen, Dannebrosgade 6, 5000 Odense
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
STUDIETUR MED JORDENS SKOLE
Fra DKK 775,00