Styrk din babys motorik og bliv klogere på jeres samspil

06 mar 2018 kl. 11:00 - 11:45

Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København


Osramhuset byder velkommen til en hyggelig formiddag med din baby i trygge rammer. Den står på leg, øvelser og snak om, hvordan du bedst muligt kan stimulere - og undgå at overstimulere - din baby.


På dette kursus laver vi en blanding af sansemotorik, kommunikation og samspil med dit barn. Du får viden om vigtigheden af at se dit barns initiativer, og hvordan du bedst støtter det. Gennem forskellige praktiske øvelser lærer du, hvordan du bedst muligt kan stimulere din babys forskellige sanser. Vi kommer omkring følesansen, muskel- og ledsansen og hovedbalancesansen og taler om, hvad de forskellige sanser betyder for barnets udvikling.


På kurset taler vi også om vigtigheden af, at al stimulation af barnet sker i samarbejde med barnet. Det gælder om at iagttage barnets reaktioner, lytte til dets signaler og respektere, når det har fået nok og det trænger til ro. Vi voksne kan i vores iver komme til at overstimulere, så barnet bliver uroligt, fordi det får for mange indtryk. Det vil vi ruste dig til at undgå.


Hvem: Babyer på 3-7 måneder og deres forældre
Hvornår D. 6 marts kl. 11.00-11.45
Pris: Kurset koster kr. 38


Billet

Salg lukket