Super simpel sundhed med juicemesteren Mads Bo
Oplev Danmarks juicemester og bliv inspireret til handling og selvantændelse, når han i sit populære foredrag skærer ind til benet af den sunde livsstil. Mads Bo gør sundhed super simpelt, og med åbenhed og humor gennemgår han grundelementerne for et overlegent energioverskud. Det er let og ukompliceret, og der må gerne grines.
Tilbring et par timer med Danmarks juicemester Mads Bo og bliv inspireret til at leve det sunde liv på en simpel måde. Som tidligere automekaniker og med 15 års erfaringer og uddannelser inden for sundhed tager Mads Bo dig med ind i sit univers af flydende forfriskninger og mekaniker-logik. Fyldt med humor serverer Mads Bo let fordøjelige budskaber som er lige til at gå til i det, han kalder ”SUPER SIMPEL SUNDHED”.
På foredraget lærer du at lave mirakler på blenderen med de lækreste smoothies, supper og isdesserter og de bedste vitaminbomber fra juicemaskinen, som gavner og styrker din krop. Du kommer til at se, mærke og smage de flydende mirakler og få inspiration til et sundere, saftigere og mere energifyldt liv!
Du får også gode idéer til, hvordan du kan fokusere på de små ting i hverdagen, som gør den største forskel. Mads Bo har siden 2003 rejst verden tynd, og er blevet inspireret af verdens førende eksperter inden for sundhed og personlig udvikling. Foredraget er en delikat symfoni af det allerbedste – og mest anvendelige. Mange års viden og erfaring danner således grundlaget for foredraget og samtidig én af Mads Bo´s i alt seks bestsellere ”SUPER SIMPEL SUNDHED”.
Mads Bo´s brændende ønske er at motivere så mange mennesker som muligt til at tage ansvar for egen sundhed, energi og velbefindende.
Denne aften serveres der smagsprøver i form af en lille juice samt et shot. Der vil også være mulighed for at købe juicemaskiner, blendere og bøger til rigtig gode priser.
Det bliver med garanti en rigtig spændende og lærerig aften i selskab med hele Danmarks juicemester, Mads Bo.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
(Dørene åbner kl. 19.00. Vær opmærksom på, at det er unummererende pladser.)

Super simpel sundhed med juicemesteren Mads Bo
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke