Svampeworkshop

Islands Brygge 18, 2300 København
27 okt 2021 kl. 17:00 - 19:00
Billetter Gratis
Billetter Gratis

Svampe nedbryder, omdanner, gendanner. De er uundværlige for livet på Jorden. De forbinder planterne i underjordiske netværk, nedbryder materiale, så det bliver tilgængeligt for andre arter, renser jorden og producerer medicin. De har et enormt potentiale for at hjælpe os mennesker i de økologiske kriser, vi står i.

Til denne workshop vil vi forbinde os og samarbejde med nogle af svamperigets repræsentanter og sammen lære af svampenes evige gendannelser og forvandlinger. Vi vil lære om svampenes nedbrydende evner, også når det kommer til menneskeligt “affald”, og om hvordan svampen Østershat f.eks. kan nedbryde de giftige stoffer i cigaretskod.
Vi vil sammen prøve et kollektivt tænke- og skrive-eksperiment inspireret af svampenes underjordiske netværk, myceliet. Hvad sker der med menneskelige tankemønstre når de decentraliseres, bliver kollektive og går i mange retninger på en gang, ligesom myceliet gør?

Workshoppen ledes af Ida Dalsgaard Nicolaisen, der er Papegøjevokshat-ambassadør, kunstner og aktivist, og har skrevet speciale om at samarbejde med svampe.

Gratis entré

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke