Spring til hovedindhold

Syng med og Tip et Hit

Syng med og Tip et Hit

Fra DKK 195,00

Sted

Dato

21 sep 2025 kl. 14:30 - 17:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

DEN HYGGELIGSTE EFTERMIDDAG MED DEJLIG MUSIK OG GÆTTERIER

Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der bliver sunget med ved bordene, der bliver grinet og hvisket til naboen. Hvem var det nu, der sang det nummer? Hvad var det nu det hed?

De spørgsmål Karin har til publikum er lette og kræver kun et kryds i JA eller NEJ rubrikken på de omdelte tipskuponer. Klaus kunne eksempelvis synge ”Gem et lille Smil” og Karin ville så spørge: ”Var det Gustav Winckler, der sang den til tops i Danmark?” JA eller NEJ.

Inden tipskuponen afleveres sætter deltagerne en cirkel om den sang, de mener, er den mest populære. Spændingen stiger, for er dét nummer, som man selv kan li’, nu også favoritten hos de andre deltagere? Arrangementet afsluttes med præmieoverraskelse.

Spisning før koncerten
Det er altid hyggeligt, når man starter med mad inden musik og sang. Hvis du har lyst til at spise med, så er det bare med at få fingre i en billet med mad. Vi ved endnu ikke, hvad vi serverer, men vi garanterer, det bliver godt :-)

Tider.:
Spisning kl. 13.00
Musik og hygge kl. 14.30

Arrangør

LIDT HISTORIE

Kulturcaféen åbnede den 18. november 2019, og det hele startede med, at 5 personer igennem flere år har haft en drøm om at tilføre Helsinge en Kulturcafé. En lille hyggelig café med skønne intime arrangementer. Kulturcaféen drives af den uafhængige forening "Kulturcaféen i Helsinge". 

FRIVILLIGE HYGGER OM DIG (Har du lyst til at blive frivillig klik her). 

Alle medarbejdere er frivillige. Frivillige, som sætter en ære i, at du som gæst får en sublim oplevelse i vores "mormorstue". Læn dig tilbage og nyd det, du må blive lige så længe, som du vil, og har du lyst til at strikke, spille spil, slappe af eller bare "hænge ud", så er det dét, du skal gøre, du skal nemlig lade som om, du er hjemme.

KULTURCAFÉENS OVERSKUD

Kulturcaféens overskud går til arrangementer - bl.a. til musik om lørdagen i Kulturcaféen, hvor du gratis kan nyde godt af skønne toner fra kl. 13-15. Derudover har vi sponseret musik til VP-Torvet i forbindelse med Kulturnatten og andre arrangementer på VP-Torvet. Vi har været medsponsor til storskærm på "Banktorvet" i forbindelse med fodboldlandskamp, medponsor af fodboldtrøjer til Helsinge dame og herre fodbold, musik til fredagsbar, trylleri for børn, bugtaler for børn, julemand m.m. Vi er stolte over, at være medsponsor til en lovende ung kvindelig fægter, Ida Rahbek Olsen, som nu har kvalificeret sig til EM & VM. 

ARRANGEMENTER MED BETALING

Vores dejlige Kulturcafé har dannet rammen om fantastisk musik fra flere forskellige kunstnere. Og der kommer flere til! En del af caféens overskud bruges til betaling af kunstnere, så billetprisen kan holdes nede på et rimeligt niveau. Vi arbejder hele tiden på at lave aftaler med nye kunstnere og i øvrigt også foredragsholdere. 

MAD & DRIKKE

På bordene ligger der menukort - kan du ikke lige få øje på ét, så står der en masse på bardisken. Vi har dejlige retter, dessert, kager, kaffe, øl, vin, vand m.m Når du har fundet ud af, hvad du kunne tænke dig, går du blot til baren og bestiller/betaler, så kommer vi og serverer. 

VORES MØBLER

skiftes med mellemrum ud - så ser du et møbel med prismærke på, så ved du, det kan blive dit. Møbler uden prismærker beholder vi, indtil vi synes, der skal udskiftning til.

LOPPEVARER

Her er det hele til salg - undtagen de loppevarer, hvor der står "udlånt". Udlånte møbler/ting er fra søde mennesker, der har valgt at sætte det her i Kulturcaféen, så vi har en fin og hyggelig indretning. Skulle der mangle prismærke på nogle af loppevarerne - kom op til os i baren, så finder vi en pris til dig. 

NYE VARER

stammer fra butik "Bruuns Interiør". Bruuns Interiør har mange lækre NYE varer, så det er bare med at gå på udkig. 

SKAL DU HOLDE FEST, MØDE MV....

Har du lyst til at afholde en fest eller et helt andet arrangement i Kulturcaféen, så er der bestemt mulighed for det. Spørg efter Helle, så finder hun ud af, om der er ledigt i kalenderen, hvorefter I får en snak om, hvad der skal arrangeres. Helle kan også træffes på tlf 30 29 65 04 

SMØRREBRØD

Som noget nyt har Kulturcaféen lejet endnu en forretning i VP-Arkaden. Her driver vi en smørrebrødsforretning, hvor du kan købe det lækreste smørrebrød samt andre lækkerier. Se under fanebladet "Smørrebrød" øverst oppe. 

Lokation

Kulturcaféen, Vp-Arkaden 24, 3200 Helsinge

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Syng med og Tip et Hit

Find billetter

Genbesøg events

Nærliggende events

Events du ville elske

Andre events fra arrangøren

Events fra samme kategori


  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.