Syngeskålskoncert i Cisternerne

23 sep 2018 kl. 19:00 - 20:00

Cisternerne i Søndermarken, Søndermarken, 2000 Frederiksberg


Oplev Cisternernes aktuelle udstilling IN IS THE ONLY WAY OUT af Jeppe Hein på denne helt særlige aften, hvor Jane Winther vil indhylle Cisternernes dybe gange med klangene fra sin stemme akkompagneret af tonerne fra utallige syngeskåle.

Allerdybest inde i Cisternerne finder en koncert sted. Hver besøgende aktiverer en sensor, der sender en kugle afsted på en dynamisk rute gennem søjlegangene, hvor den ramler ind i tibetanske syngeskåle undervejs. Jo flere besøgende, der er tilstede i rummet på samme tid, jo flere toner. Melodien forbinder de besøgende, der tilfældigt og ubevidst skaber musik sammen.

I 2009 gennemgik Jeppe Hein en tilstand af udmattelse, men har langsomt fundet sin vej til en mere balanceret tilværelse gennem yoga, åndedrætsøvelser, meditation og østlig filosofi, hvilket i høj grad har sat sit præg på hans liv og kunstneriske praksis. Denne aften inviterer Cisternerne til såkaldt ”sjælemusik” med musiker Jane Winther, der afvikler en syngeskålskoncert midt mellem Cisternernes vibrerende søjlegange, hvor lyde fastholdes i op til 17 sekunder. Jane Winther har gennem mange års erfaring og rejser i Østen udviklet en helt særlig musikform ved brug af klangskåle og sin karakteristiske stemme. Syngeskålene bruges verden over til meditation, afslapning, healing og religiøse sammenhænge og indgår som en vigtig del af årets udstilling i Cisternerne.

Dette arrangement er en del af Golden Days 2018.

Ticket 575989

Salg lukket