Tangofest med undervisning og live musik

23 jun 2018 kl. 20:30 - 24 jun 2018 kl. 02:00

Sønder Blvd. 73, Sønder Blvd. 73, 1720 København


Kom til stor tangofest i Absalon!

Aftenen starter kl. 20.30, hvor der er intro og undervisning i tango for begyndere og alle andre, der vil pudse stilen af. Du kan komme med eller uden en partner.

Hvis du ikke har prøvet at danse tango før, har du her chancen for at lære de basale trin. Derefter er du allerede i gang med at danse tango. Alle stadier i tangoen har sin charme. Som begynder prøver du noget nyt og spændende af.

Underviserne er Connie Yndal og Jorge Richards.

Kl. 21.30-02 er der Milonga. Milonga er en betegnelse for et tangodiskotek. Folk på alle niveauer er velkomne, så kom alene, med din familie, din nabo eller dine venner og find jeres indre milonguero frem!

Til milongaen har vi livemusik med duoen Tango GRUF, bestående af Jorge Richards på guitar og Aldo Velasquez på sang. De spiller klassisk tangomusik.

Jorge og Aldo er begge erfarne tangodansere. Erfaringen fra dansen giver, sammen med stor teknisk viden om deres respektive instrumenter, deres musik en original lyd, som vil få alle tangoelskere op af stolene og ud på dansegulvet.

Connie Yndal som dj spiller traditionel tango og nuevo.

Entré: 50 kr. For hele aftenen.

Hvis du vil være med til introen skal du købe din billet på forhånd, så vi er sikre på at alle kan være på gulvet.

Kommer du efter kl. 21.30 kan du købe din billet i indgangen.

Vi glæder os til en aften i tangopassionens skær!

Bedste hilsener

Connie Yndal, Tango GRUF og Absalon

Ticket 588742

Salg lukket