Teaterforestilling i Botanisk Have: 'A Midsummer Night's Dream'

09 aug 2020 kl. 19:30 - 21:15

A Midsummer Night's Dream
– et teaterstykke af William Shakespeare

Tirs. – søn. i perioden 4. 16. august 2020
kl. 19:30 - 21:15

Forestillingen er på engelsk

INFORMATION IN ENGLISH

En opsætning af After Hours Theatre Company 
I samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum 

Oplev Botanisk Have på en ny og fortryllende måde, når After Hours Theatre Company forvandler den gamle haves sø, stier og skjulesteder til scenen for William Shakespeares fortælling A MIDSUMMER NIGHT'S DREAM.

Hermia og Lysander er forelskede, men da Hertugen af Athen forkynder, at Hermia skal giftes med Demetrius, flygter de elskende ud i den nærliggende skov. De forfølges af den forsmåede Helena samt den vrede Demetrius. De fire unge lander uvidende midt i en strid mellem den magiske skovs regenter: alfekongen og alfedronningen.

Shakespeares fortryllende komedie er et opus om orden og kaos, om kærlighed og fantasi. Den er fuld af drillerier, misforståelser, humor og forunderligheder. Tag med After Hours Theatre Company på en fortryllende rejse, dybt ind i en drømmeagtig skov, der udvisker grænsen mellem fantasi og virkelighed; mellem kærlighed og drømme, mellem mennesker og tåber.

Picnic i Botanisk Have før forestillingen
Medbring tæpper og mad, og nyd jeres egen picnic på plænen inden forestillingen.
Der er mange muligheder for at købe mad i nærheden. Torvehallerne lige rundt om hjørnet ved Nørreport St. har f.eks. alt i tapas og take-away.

Porten åbner kl. 18.30. Forestillingen starter kl. 19.30.

BILLETTER

Billetpris: 230 kr. (+ bookinggebyr).

Billetpris for årskortholdere:
195 kr. (+ bookinggebyr). Årskort til Statens Naturhistoriske Museum skal fremvises sammen med billetten.

Studerende og unge under 26 år:
185 kr. (+ bookinggebyr). Studerende skal fremvise gyldigt studiekort ved indgangen.

50% sommerrabat:
Som en del af regeringens sommerpakke tilbyder vi 50% rabat på billetter i perioden frem til og med 9. august 2020. Rabatten er automatisk fratrukket ovenstående priser på de enkelte spilleaftener i billetsystemet. 

Spilledage:

I tilfælde af aflysning af forestillingen og refundering af billetter:
Læs mere her...

Køb af billetter i døren: Det er også muligt at købe billetter i døren, såfremt der er ledige billetter til aftenens forestilling. Betaling af billetter i døren kan kun ske med MobilePay.

PRAKTISK

Indgang: Botanisk Haves hovedindgang v. Nørreport - Gothersgade 128, 1123 København K.
Porten åbner kl. 18.30.

Picnic i Botanisk Have før forestillingen: Kl. 18.30-19.30. Medbring selv tæpper og mad.

Forestillingens varighed: 19.30-21.15 (1 time og 45 min. uden pause).

Sprog: Forestillingen spilles på engelsk.

OBS: Paraplyer er ikke tilladt under forestillingen.

COVID-19: TILTAG FOR EN GOD OG TRYG OPLEVELSE

Som besøgende i Botanisk Have er din sikkerhed og tryghed afgørende for os. Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer og har taget en række forbehold, så du er sikret en god og tryg oplevelse under forestillingen.

Færre billetter: Vi sælger i år færre billetter, så publikum ikke sidder for tæt på plænen.

God afstand: Vi opfordrer til, at alle grupper sætter sig med en afstand på mindst 1 meter til andre grupper. Samtidig opfordrer vi til, at der holdes mindst 2 meters afstand til skuespillerne under hele forestillingen.

Vi hjælper med at sikre god afstand og med ekstra bemanding, er der altid nogen at spørge til råds.

Udendørs arrangement: Forestillingen afholdes under åben himmel i Botanisk Have.

Vi opfordrer desuden til, at du bliver hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19. Det gælder også milde symptomer. Du kan læse mere om de forbehold, vi har taget for at mindske smitten med COVID-19 her.

BAG OM FORESTILLINGEN

Instruktør: Thomas Magnussen

Konsulent: Lars Mikkelsen

Assistent: Angelique Giroir

SKUESPILLERE

Jefferson Bond • Linda Elvira • Søren Højen • Alexandra Jespersen • Robert Moore • Ian Burns • Rasmus Emil Mortensen • Thea Schok • Benjamin Stender

Statens Naturhistoriske Museum ligger på Øster Voldgade 5-7 og består desuden af besøgsadresserne Zoologisk Museum på Østerbro og Botanisk Have. Find billetter til vores events og rundvisninger her på profilen, eller besøg vores hjemmeside snm.ku.dk for øvrige aktiviteter.

Social

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke