Log ind / Opret

Teitur, CPH Jazzfestival Nordic Wave

16 jul 2017 kl. 20:00 - 22:30

Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38, 2720 København


Den færøsk fødte Teitur Lassen er beskedent ved at være en erfaren herre på den nordiske musikscene. Med to Danske Grammy, over 1000 koncerter og 6 studiealbums i baggagen, har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb. Mange koncertgæster er blevet bjergtaget af den spinkle færing med den charmerende stil, den uanstrengte falset og de hudløst ærlige sange.

Nu får publikum igen en chance for at opleve den færøske sangsmed helt tæt på når han til foråret og gennem sommeren drager på soloturne i Skandinavien. Teitur debuterede i 2003 med ’Poetry & Aeroplanes’. Bortset fra det færøske ’Káta Hornið’ fra 2007 er alle Teiturs udgivelser engelsksprogede. Gennem tiden er Teiturs kunstneriske ambitionsniveau steget, og det kulminerer på hans sjette album fra 2013, det fremragende "Story Music”. Teitur har turneret flittigt internationalt med omkring 400 koncerter i USA og har bl.a. optrådt på turneer med Rufus Wainwright, Nico Muhly og John Mayer.

BEMÆRK INDGANG VIA LINDEHØJEN

Søndag d. 16. juli 20.00//230 kr. inkl. gebyr

Billet

DKK 230,00