The Black Nothing + New Kids

19 feb 2016 kl. 21:00 - 20 feb 2016 kl. 01:00

Spillestedet Stengade, Stengade 18, 2200 København

THE BLACK NOTHING

Pianisten og komponisten Anders Filipsen har med værket ‘Paths’ skabt et nyt undersøgende og genrenedbrydende værk for decetten – The Black Nothing. Med den elektro-akustiske tentet mikser Filipsen moderne klassisk musik med fri improvisation, avantgarde jazz og seriel musik på en ny skelsættende måde.

Værket er et musikalsk selvportræt, som beskriver Anders Filipsens liv og hans berøringer med alskens musik. Filipsen er medlem af kunstnerkollektivet ILK og er adskillelige gange blevet nomineret til Danish Music Awards indenfor både Jazz og World med egne udgivelser.

The Black Nothing tæller nogle af de stærkeste danske og internationale improvisatører der bor i Danmark. Paths udkom i oktober på pladeselskabet ILK og har udover stærke anmeldelser også modtaget en præmiering af Kunstrådet.

”Progressiv musik i den sandeste betydning…Må ikke forpasses og stærkt anbefalesværdigt.” (Ragazzi, November 2015).

”Filipsen splitter ikke op, men samler impulserne, og lykkes med at skabe et klart disponeret, sammenhængende værk, der kan betragtes som en suite….. I så fald: Mageløst og originalt.” (Jazzspecial, November 2015).

”Paths [er] både et stemningsfyldt og krøllet værk, som det er en stakåndet nydelse at folde ud eller fare vild i.” (Information, Oktober 2015).

”The Black Nothing har med ”Paths” skabt et ambitiøst værk, som det ville være en skam at forsøge at genredefinere” (Passive Aggressive, November 2015).

Qarin Wikström: Vokal

Elena Setien: Vokal og violin

Emil Jensen: Trompet

Lars Greve: Saxofoner og Klarinetter

Jeppe Højgaard: Altsax og Klarinet

Soma Allpass: Cello

Casper Rask: Kontra– og elbas

Rune Lohse: Trommer

Mads Emil Nielsen: Elektronik, og Livemanipulering

Anders Filipsen: Keyboards, Piano og Komposition


NEW KIDS er et band, som gerne vil spille pop, men ikke musikalsk, kun på alle de andre parametre. Ligesom Nova Popularna og R. Stevie Moore og – ja ja – liv og død – ja, form til genre. Energisk og transcenderende med melodiske udfoldelser, der svarer på plastiske spørgsmål.

Line up:

Rune Lohse (vox, dr)

Anders Filipsen (keys)

Henrik Olsson (g)

Nicolai Claesson (b)

Joel Gjærsbøl (g)

Billet

Salg lukket