“The Fairy Queen” af Henry
Purcell opføres hermed af Sing In Body’s unge opera-ensemble og Østerbro
Pigekor. Operaen er en semi-opera fyldt med overnaturlige væsner, en
skør handling og fantastisk musik. Gå ikke glip af fedronningen,
Titanias, forelskelse i et æsel, de frække alfer, der mobber den fulde
poet, eller ægteskabets gud, Hymens, træthed over alle skabningers
umulige opførsel.
Operaen har karakter af en teaterkoncert -
delvist uden et sammenhængende forløb, og da den oprindelige udgave er
alenlang, har instruktører i tidernes løb følt sig frie til at klippe og
forkorte den. Ligeså har vores instruktør, Kirsten Schultz Hansen. Den
rummer noget af Purcells smukkeste musik, inspiration fra Shakespeares
"En Skærsommernatsdrøm", og guder, der er nødt til at gribe ind for at
udrede rodet, så den lykkelige slutning sikres.
Bag forestillingen står Sing In Body, som er Københavns musical- og operaskole for unge sangere mellem 16- 30 år, der gerne vil uddanne sig som professionelle musical- eller operasangere. Skolen er grundlagt af Christina Falk Nielsen, der også er stifter af Cph Opera festival. Læs mere her: www.singinbody.com
The Fairy Queen
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke